Svend Jørgensen, kommende vindmøllenabo, Avnbøl, skriver:
Jeg har med interesse læst de foregående dages læserbreve her på siden fra henholdsvis et bestyrelsesmedlem i Als-Fynbroen, Erling Lundsgaard og Enhedslistens udvalgsformand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Asger Romme Andersen, hvor sidstnævnte causerer over Als-Fynbroens påstand om bromodstandernes manglende empati og medfølelse med syge mennesker.
Jeg hæfter mig ved, at Asger Romme Andersen i sit indlæg henviser til den øgede sygdomsrisiko medborgere vil få som følge af en eventuel bro – jeg går ud fra, han her mener støjen, som borgerne langs landevejene udsættes for som følge af trafikken over broen – han henviser her til ny forskning fra 2022.
I forbindelse med byrådets aktuelle forslag til opstilling af landvindmøller har Asger Romme Andersens, i lighed med sine 30 byrådskollegers, pibe en helt anden lyd, her er absolut ingen plads til empati med de mange borgere i kommunen, som derved udsættes for de selvsamme sundhedsfarlige støjrisici, her er det blot vindmøllestøj, der både er højfrekvent og lavfrekvent.
I denne sammenhæng mener byrådet ’at nogen må jo tåle ulemperne, når der skal skaffes grøn strøm’ og man siger i ramme alvor, via diffuse udmeldinger fra byrådsgrupperne, at disse udsatte nærborgere naturligvis skal tilbydes medejerskab og økonomisk kompensation i bytte for de ulemper, som de må bære for det øvrige samfund.
Man overlader det i øvrigt til nærborgerne selv at forhandle med et privat vindmøllefirma, idet kommunen ikke selv må involvere sig økonomisk – udover at modtage en belønning for ændre kommuneplanen, så møllerne kan stilles op – det man på businessdansk vist kalder for ’finders fee’ – fra selvsamme firma.
I denne situation finder Asger Romme Andersen og hans byrådskolleger det helt i sin orden at spille hasard med egne borgeres helbred og livskvalitet, fordi det er i ’den gode sags tjeneste’, byrådets fyrtårnsprojekt, ProjectZero, så må alt andet fare.
Intet, ligesom i INTET, må komme i vejen for det projekt, der jo reelt set kun er et regnestykke med en række variabler, som byrådet selv indsætter/udtager og skruer lidt på, alt efter om man skønner, det er lokale, regionale, nationale eller globale CO2-udledninger, der er i spil.
Det eneste i det regnestykke, der på forhånd er helt fast, er facit. Det har byrådet vedtaget og givet hinanden håndslag på – koste hvad det vil.
