Debat: Hvorfor fortæller byrådspolitikerne ikke hvor høje vindmøllerne på Sydals må være?

12. september 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Henrik Hansen, Randsbjerg, Sydals, skriver:

Jeg har allerede prøvet høj og lavt i kommunen for at få dette spørgsmål besvaret – men uden held. Nu prøver jeg ad denne vej af få besvaret et helt simpelt spørgsmål til den udsendte kommunalplan

I oplægget til Komuneplanen omkring Ertebjerg-projektet omtales der møller op til 150 meter.

Projektmager har givet udtryk for, at han ønsker møller på 167,5 meter.

Hvordan hænger det sammen og hvor høje møller vil Komuneplanen give lov til?

Artiklen fortsætter under annoncen

Det oplagte svar skulle jo være 150 meter, men hvorfor vil ingen så svare på det nemme næsten ja- eller nej-spørgsmål?

Dette spørgsmål har ikke noget at gøre med, at Komuneplanen har været høring og nu ligger ved Byrådet, men svaret er jo faktisk en forudsætning for at kunne indgive et høringsvar.

Er der en skjult dagsorden, jeg ikke må kende?

Hvis jeg søger om at bygge et hus på fire meter i højden og bygger det på fem meter, vil jeg komme i voldsom unåde ved næste planlagte kontroloverflyvning af min ejendom.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gælder det samme her?

Høringsfristen er udløbet og vi ved stadig ikke, hvor store møller der kan gives tilladelses til i henhold til Komuneplanen, hvis den vedtages i sin nuværende form.

Det føles udemokratisk og utrygt, så jeg håber byrådspolitikere vil hjælpe med et svar på det simple spørgsmål.

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...