Debat: Hvorfor stopper politikerne ikke stanken fra Nature Energys anlæg?

6. december 2022 Nordborg Skrevet af: Redaktion

Henrik Nielsen, Nordborg, Konservative, skriver:

Skal vi sige tillykke til vores borgere i Kværs med det nye naturgasanlæg, som nu er kommet i drift?

Et anlæg magen til det som står i Glansager, et anlæg som endda skal udvides i kommende fremtid.

Biogasanlæg som i disse tider tjener rigtig mange penge, så mange at Shell har valgt at købe virksomheden Nature Energy. Jeg synes, det er glædeligt, at i Sønderborg bliver mangfoldigt med de forskelligere former for industri. Det kan vi ikke få nok af og derfor at alle former for industri vil lægge deres virksomheder her i kommunen – men ikke for enhver pris.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men biogasanlæggene kan både ses og anlægget i Glansager kan stadig – med jævne mellemrum – lugtes langt væk. Og lugten fra anlægget i Kværs generer også.

Og nok må og så være nok.

Det kan simpelthen ikke passe at man i Sønderborgs byråd fuldstændig har lukket øjende for de udfordringer, som stanken fra Nature Energis anlæg giver borgerne, det skal de altså tage alvorligt.

Men jeg kan forstå, at Byrådet helt har lukket sine øjne, og fralægger sig et hvert ansvar. Det synes jeg, er skuffende og blot fordi der ikke er kommunalvalg på programmet, burde man nu nok kunne se, hvad der rører sig i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det meget forhadte anlæg i Kværs er nu i drift, og man når da dårligt nok starte anlægget før de første klager om lugtgener kommer ind ad døren – sig mig har man intet lært fra Glansager?

Tiden er simpelthen inde til, at der kaldes til et møde med virksomheden for at høre dem om, hvad de har tænkt sig. Det er jo ikke en sjælden gang, der kommer gyllelugt fra anlægget – men stort set dagligt.

Jeg opfordrer til, at Nature Energy enten straks får styr på de lugtgener eller straks begynder udbetalinger af erstatninger til de berørte borgere i Augustenborg og nu også Kværs og omkring liggende små byer!

Artiklen fortsætter under annoncen

Nægter de, så er min klare opfordring til Byrådet beder dem om at stoppe produktionen, indtil virksomheden har fundet en løsning.

Skulle jeg ved næste valg få en plads i Byrådet, vil jeg ikke lade borgerne leve med de gener. Jeg vil kæmpe for, at Nature Energy stopper lugtgenerne eller produktionen.

Vi skal gå klimavejen – men ikke med hovedet under armen

Sønderborg skal selvfølgelig gå den klimarigtige vej, men det skal ikke gøres med hovedet under armen og på en måde, hvor man helt tilsidesætter al fornuft.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi er i disse tider i fuld gang med plastre kommunen sammen med de ene anlæg efter det andet: Solceller, biogas og snart vindmøller og det er selvfølgelig meget fint – men hvor bliver vores smukke natur af?

Enten bliver vi stoppet af et stort og langt hegn som passer på solceller, eller også flygter man af sig selv på grund af den ildelugtende naturgas – er det virkelig det vi vil?

Dyrene får godt nok en renere luft i Danmark, men deres naturområder bliver taget fra dem, og ser man videoer på internettet, kan man se konsekvensen af vindmøllerne er, at deres vinger slår fugle ned.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg har tidligere råbt vagt i gevær, og bedt vores byrødder om at tænke sig godt om – dog uden at blive hørt – og det ser vi nu resultatet af – er det virkelig det vi vil?

Hvad passer vi på i disse tider?

Politikernes omdømme eller naturen?

Lad os skifte kurs og lad os sammen finde den rette vej, og lad os tage naturen og ikke politikerne i forsvar.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...