Debat: Hvornår er et middel homøopatisk og hvornår er det ikke?

15. september 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

Sönke Büsen, skribent og projektleder af Homøopatiens Idégrundlag, Sønderborg skriver:

I den seneste udgave af Sønderjysk Månedsskrift blev homøopatien fejlagtigt beskrevet som værende bestemt fremstillede midler – de såkaldte potenserede midler. Det er korrekt, at homøopater verden over anvender potenserede midler, men om et middel kan betegnes som et homøopatisk middel eller ej afgøres udelukkende ud fra, hvilken behandlingsstrategi midlet ordineres ud fra. Så ethvert lægemiddel vil i princippet kunne fungere som et homøopatisk middel. Det er også korrekt, at potenserede midler bliver markedsført under en falsk varebetegnelse som værende homøopati. Så det er forståeligt at Sønderjysk Månedsskrift tog fejl. På den anden side blev der i Flensborg Avis, som medlemmer af Månedsskriftet nok også læser, to gange bragt en kronik omkring emnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Homøopatien bygger, lig den klassiske vaccination, på den overordnede tanke at en sygdom vil kunne kureres gennem en anden sygdom. Homøopatien anvender her ’kunstige sygdomme’” idet lægemidlerne bliver testet på raske personer hvor gennem en moderat overdosering fremprovokeres en ‘kunstig’ sygdom.

Hvis patientens sygdomsbillede ligner det sygdomsbillede, som bliver fremprovokeret gennem et bestemt lægemiddel, vil dette middel ordineres og bliver så i dette øjeblik et homøopatisk lægemiddel og ikke før. Muligvis udviser nogle former for smertestillende lægemidler en form for homøopatisk effekt, fordi de ved et overforbrug i det mindste gør patienten mere følsomme overfor smerte. Det vil sige, at midlerne, som anvendes mod smerter, selv ved lang tids brug selv fremkalder smerter – eller i det mindste en øget følsomhed overfor smertepåvirkninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skulle nogen føle sig snydt af den falske varebetegnelse, vil jeg gerne høre om det. Det er et spørgsmål om patientsikkerhed.

Homøopatien er klart og entydigt defineret i bogen ”Organon der Heilkunst”.

Sönke Büsen kan kontaktes på mailadressen: [email protected]