Debat: Kommunen skal straks sikre kvaliteten af rengøringen på skolerne

10. februar 2022 Sønderborg Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Ellen Trane Nørby, Venstre skriver:

Selvfølgelig skal vi spørge til prisen, når der skal udføres opgaver i kommunen og det offentlige. Det siger sig selv. Og vi skal gøre det oftere.

Hjemme i familierne spørger vi da også til prisen, inden ombygningen sættes i gang, rejsen bestilles eller rengøringen overlades til et rengøringsfirma. Det skal vi selvfølgelig også gøre, når det handler om borgernes penge.

Hvert år sparer Sønderborg Kommune et par millioner kroner ved at have spurgt til prisen og udliciteret rengøringsopgaven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et par millioner kroner er mange penge, der i stedet kan bruges på andre kerneområder.

Selve evalueringen var onsdag på dagsorden i Økonomiudvalget og den overordnede delkonklusion er, at kvaliteten i gennemsnit får 2,7 ud af max 3. Før udbuddet var vurderingen 4,3 ud af max 6 til en markant højere pris.

Evalueringen viser også problemer.

Om det er kommunen eller private, der gør rent, så skal kvaliteten være ordentlig!

Og det har den desværre ikke været på Dybbølskolen eller Broager Skole med flere – viser evalueringen – og det har mange lærere, Danmarks Lærerforening og pædagoger samt BUPL Sydjylland gjort opmærksom på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skal der langt hurtigere og målrettet gribes ind overfor fremadrettet. For arbejds- og undervisningsmiljøet skal være ordentligt. Det er nødvendigt – og handler efter Venstres mening grundlæggende om at sikre, at rengøringsfirmaerne lever op til kontrakten.

Derfor vil vi nu få en tættere opfølgning – og sagen skal også diskuteres i Økonomiudvalget igen. Så og skriv endelig, som mange allerede har gjort, hvis I har input.

Rapporten rummer også mange andre input. Større socialt ansvar for mennesker udenfor arbejdsmarkedet, prisforskelle med mere, så har det din interesse, så læs gerne med og bidrag.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...