Debat: Konservative er klare i mælet når det gælder ProjectZero

14. juni 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Jesper Esbensen, Konservatives bestyrelse, skriver:

I Konservative Vælgerforening oplever vi flere henvendelser hvor vores holdning til Project Zero efterlyses.

Der er ingen tvivl om, at vi i Konservative vælgerforening bakker op om Project Zero og i dette læserbrev er det vores hensigt at redegøre for hvorfor vi har været, og stadig er, fortaler for projektet.

I Sønderborg står vi over for det problem at vi ligger lidt yderligt ift. Transport og uddannelse. Det på trods af at vi var en stor uddannelses by engang. Nedgangen kan vi tilskrive Venstres Carl Holst, centraliseringen af universiteterne, Danfoss’ globalisering og den generelle urbanisering hvor erhvervsaktive borgere søger mod de større byer med de mange muligheder. Det har medført en nedgang i befolkningstallet, som vil være til stor skade i længden.

Artiklen fortsætter under annoncen

ProjectZero er et af flere projekter, som er med til at sætte Sønderborg på verdenskortet og gøre byen interessant. Samtidigt bidrager projektet til løsninger for klimaomstillingen og når løsninger materialiserer sig til produkter og arbejdspladser i området.

Mange tror at ProjectZero er et rent kommunalt projekt, med det er undfanget af en lokal erhvervsmand og støtte kraftigt af Bitten og Mads Clausens fond. Kommunens bidrager således med ca. 3.000.000 kr årligt og fonden med resten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så hvad får kommunen og borgerne ud af at investere de 3 millioner kroner?

Her er nogle eksempler

ProjectZero bringer de forskellige aktører på energiområdet sammen. Det gælder for eksempel i forbindelse med udbygningen og koblingen af fjernvarmenettet på tværs af sektorer, hvor virksomheder kobles på fjernvarmenettet og sender overskudsvarmen ind på nettet. Til gavn for miljøet – men også til gavn for forbrugernes pengepung.

ProjectZero har reklameret og lavet arrangementer, der skulle gøre lokale opmærksomme på de statslige tilskudsordninger, der har været til udskiftning af olie- og gasfyr med varmepumper.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet har som sideeffekt været med til at sætte Sønderborg på verdenskortet og tiltrukket store konferencer som Det Internationale Energiagentur  i 2022 og KLs Klima- og Miljø Topmøde i 2023. Det gavner vores hoteller, restaurationer og butikker, så interessant at vi har haft flere internationale konferencer.

Planlægningen af de kommende Power-2-X anlæg som vil dukke op overalt hvor der er el og fjernvarme.

ProjectZero arbejder ikke alene for at nå nullet, men også for at bruge den grønne omstilling som løftestang til at skabe nye arbejdspladser på baggrund af den specialiserede knowhow og løsninger, vores virksomheder er kendt for.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planlægning af anlæg til produktion af vedvarende energi.

Med andre ord bidrager ProjectZero til at vi tidligere en andre får omstillet vores energi system, så vi i stedet for at betalte penge til Putin betaler lidt færre penge til lokale energiproducenter. Det er mange penge vi bruger på energi i Sønderborg, så de 3 millioner kroner er hurtigt godt givet ud.

Der er selvfølgeligt punkter, hvor man kunne ønske sig mere. Hvorfor har Sønderborg stadig nogle af de mest energi-ineffektive bygninger, hvor er alle de ladestandere vi med el-biler godt kunne bruge, hvorfor har vi ikke fået sat de vindmøller op endnu?

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad gør vi efter 2029?

Vi brænder stadig fossile brændstoffer af, men det kompenseres ved en tilsvarende merproduktion af VE, som kan sælges til andre kommuner. Det holder ikke i længden. Men kan vi forlange mere for 3 millioner om året?

ProjectZeros aktiviteter omkring planlægning, motivation og netværk omkring den grønne omstilling har fuld opbakning i Sønderborgs konservative vælgerforening.

 

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...