Tommy Jensen, Vollerup, skriver:
Som jeg skrev for ikke så længe siden i SønderborgNYT: ”Det er ikke et spørgsmål om Sønderborg Kommune er erhvervsvenlige! De er overhovedet ikke venlige!”
Senere har DI skrevet om fænomenet ” Forretningstyveri”.
Hér er der tale om forretningstyveri!
Kommunen er ikke alene ”hæler”, man er også ”stjæler”!
Man opfinder og definerer opgaven selv, hvorefter man løser den for skatteydermidler!
Og ikke nok med dét!
Man er så selvfikserede, at man må absolut også fortælle borgerne om, hvor dygtige man er!
Nu skriver man, traditionen tro rundt til alle byrådsmedlemmer; hvor man formentlig skriver, ”..det ikke er i strid medforvaltningsloven!”
Det er det næppe heller; da sagen ikke hører hjemme hér!
Der er derimod tale om en meget fri fortolkning af det, som kaldes ”Kommunalfuldmagten”
De uskrevne regler om kommunernes opgaver!
Der er ingen lovhjemmel!
En evt. lov skrives bagefter,- på basis af praksis og KL hjælper til!
”Kommunalfuldmagten” er Sønderborg Kommunes Bibel! – Det er hér, der er frit slag i bolledejen, når det især gælder kommunal støtte til kultur- og fritidsformål, erhvervsudvikling, turisme mv.; fordi man hér laver et evt. lovgrundlag bagefter!
Det er hér Slesvigs Parti har sit økonomiske råderum – med borgmesterens velsignelse. Det skabes undervejs!
Demokrati?
Døm selv!
Hvornår går det op for kommunalpolitikerne, at vi ikke skriver 1985 i kalenderen men snart 2017?