Debat: Landstrafikmodellen og Als-Fyn-forbindelsen

4. juli 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Konservative John Lohff, Sønderborg, skriver:

Region Syddanmark besluttede i 2011 at udarbejde en analyse af de samfundsøkonomiske forhold, herunder trafikgrundlaget, for en fast forbindelse imellem Fyn og Als. Samlet set viste undersøgelsen et plus, når den samfundsmæssige betydning for landsdelene blev indregnet. For alene at få forbedret grundlaget på trafiksiden blev der i år iværksat en trafikal analyse med den nye Landstrafikmodel som grundlag.

Resultatet af trafikanalysen er nu tilvejebragt, og folk der ikke kan se lyset i den faste forbindelse, har travlt med at skyde projektet ned. Jo længere væk fra åstedet jo kraftigere kritik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg synes, at man skulle tage de formørkede briller af og så i stedet bemærke, at analysen kun er en trafikanalyse og dette endda med store usikkerheder. Analysen fastslår dog, at der kan opnås betydelige rejsetidsbesparelser og turen vil blive taget af over 33.000 biler på et hverdagsdøgn, såfremt man kan passere gratis som på Lillebæltsbroerne.

Hvis man nu supplerede den trafikale analyse med en samfundsøkonomisk analyse vil pluskontoen og hermed fordelene blive kraftigt forøgede. F.eks. de jobmæssige muligheder på tværs af bæltet, et mere sammenhængende sundhedsvæsen og de ekstra muligheder for vore studerende. Hertil hele turismedelen, mulighederne for erhvervslivet samt hurtigere logistik, varebevægelse og bosætningsmuligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med disse plusfaktorer indregnet, vil der overhovedet ikke være nogen tvivl om, at den faste forbindelse skal etableres. Det er derfor også glædeligt, at de to kommuner Sønderborg og Faaborg-Midtfyn er faste i troen på, at projektet kan lykkes.

John Lohff er regionsrådsmedlem og medlem af det syddanske mobilitetsråd.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...