Debat: Løs studieboligkrisen i Nørager med bæredygtighed

Lav ungdomsboliger i Nørager. Arkivfoto: Ole Kæhler
Lav ungdomsboliger i Nørager. Arkivfoto: Ole Kæhler
8. oktober 2024 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Asger Romme Andersen, Enhedslisten, skriver:

Der tegner sig desværre et massivt byrådsflertal for at rive størstedelen af Nørager ned. Det undrer os meget i Enhedslisten Sønderborg, når vi samtidig ved, hvor stort behovet for ungdomsboliger er i Sønderborg.

Sønderborg Kommune mangler hundredvis af ungdomsboliger de kommende år. Den boligkrise kunne løses med et fingerknips, hvis vi lader være med at rive Nørager ned, og i stedet omdanner boligerne til ungdomsboliger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Løsningen har samtidig den fordel, at renoveringen af boligerne er langt mere bæredygtig end det er at rive boliger ned ét sted i byen for at bygge andre boliger andre steder i byen.

Det der mangler, er et byråd, som holder fokus på at skaffe de nødvendige ungdomsboliger, og som holder fast i konstitueringsaftalens smukke ord om at bæredygtighed skal stå centralt i kommunens bygge- og renoveringsprojekter.

Landsbyggefonden er bekymret over en fremtid, hvor der ikke er så stort behov for ungdomsboliger i Sønderborg. På grund af ghettoloven kan Nørager-boligerne ikke ændres tilbage til familieboliger. Så lad os da udforske, om vi andre steder i byen – engang ude i fremtiden – kan regulere det samlede ungdomsbolig-udbud, så det passer til efterspørgslen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis Sønderborg Andelsboligforening er bekymret for, om de kan få bygget de almene boliger, der er blevet lovet, så lad os da få sat os ned og kigget på, hvor de kan bygges.

Lige nu står vi i den situation, at det ikke er til at se sig du af, hvor der kan bygges almene boliger. Men situationen er kun sådan, fordi boligerne i Nørager skal rives ned, og ikke får lov at overleve som ungdomsboliger. Alle ledige byggepladser lige nu går til at bygge ungdomsboliger. Vi kan altså samtidig hjælpe SAB med at finde plads til almene familieboliger de efterspørger, hvis vi ikke river Nørager ned.

Artiklen fortsætter under annoncen

For os i Enhedslisten er valget ikke svært – lad os løse ungdomsboligkrisen i Sønderborg med den letteste og mest bæredygtige løsning – lad være med at rive Nørager ned!

 

 

8. november 2024 Samfund, Sønderborg

Mangel på køreprøver i Sønderborg presser elever og kørelærere

8. november 2024 Samfund

Hvad skal vi sige til elever og forældre, når de spørger efter køreprøver i Sønderborg? Sådan spørger Claus Dam Johansen fra Mobergs Køreskole. ”Det gælder både køreprøver til personbil og til trailer og vi kørelærere er så trætte af hele tiden at bede om at få prøver lagt ud og det må være myndighedernes opgave […]

Læs mere...