Debat: Ny ældrepolitik – de ældre og deres pårørende skal med på råd

1. marts 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

Socialdemokratiets byrådsmedlem, Erik Lorenzen, Social, Senior og Handicapudvalget:

Byrådet godkendte i 2018 værdighedspolitikken, Det gode liv for ældre, som er gældende for perioden 2019-2022. Politikken har været med til at styrke kommunens arbejde for en værdig ældrepleje for borgere i eget hjem og på plejecentre. Forvaltningen har nu lavet en tids- og procesplan for revidering af værdighedspolitikken 2023-2026.

I processen inddrages Handicaprådet, Ældrerådet, Udsatterådet, medarbejdere  og en tre ugers offentlig høring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt sammen rigtig fint, dog vil jeg under behandling af punktet på mødet i Social, Senior og Handicapudvalget på torsdag foreslå, at vi også får inddraget dem det hele handler om: De ældre, der er afhængige af hjælp fra kommunen og også deres pårørende.

Med andre ord skal vores bruger-/pårørenderåd på plejecentrene spille en større rolle og have mulighed for direkte input til revidering af værdighedspolitikken – på lige fod med de allerede nævnte råd.

Som folkevalgte skal vi fortsætte med at skabe gode rammer for, at den enkelte borger kan have et godt liv og hvor de ældre og deres pårørende oplever, at blive mødt med værdighed og respekt i dagligdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I et værdigt liv er der plads til at være den, man er.

Plads til at leve det liv  man gerne vil og kan.

Det er jeg overbevist om, at vi alle gerne selv vil have mulighed for,  når den tid kommer.

 

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...