Debat: Nytårskuren var mest for dem der vil have sol- og vindenergi

12. januar 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Svend Aage Bek, Guderup, skriver:

Den 9. januar holdt Sønderborg Kommune sin årlige nytårskur, som tak for året der gik. Men alle rygklapperne var også mødt op for at bakke borgmesteren op i hans syn på sol- og vindenergi – endda med hjælp fra Kristian Jensen og Elsebeth Gerner Nielsen, som jo bl.a. får deres løn for at anbefale vindmøller.

Man kunne have håbet på, at der også var inviteret et par intelligente personer med et bredere syn på energi, så man kunne få en fornuftig debat om emnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Byråd er total tonedødt på energiområdet. I stedet for at ødelægge vort landskab med store solanlæg og vindmøller, så følg da med tiden og orienter Jer om, hvad der sker af nye ting i samfundet. Der kommer en ny generation af kernekraft, som både leverer stabil og billig CO2 fri strøm og varme til fjernvarmen i form af en eller flere 40 fods container, der ikke ødelægger vort landskab.

De vil være klar i 2028, hvis bare vore politikere vil afskaffe et 38 år gammel forbud imod A-kraft – der er da vist sket meget i de 38 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye anlæg kan både levere CO2 fri strøm og varme til fjernvarmen og så behøver man heller ikke at importere flis til fjernvarmen med CO2 belastning til følge. Få det forbud væk, så vi kan få CO2 fri strøm, som samtidig forbrænder det gamle affald, vi har liggende, sikkerheden er i top og samtidig sørger anlæggene for mindst 1000 arbejdspladser i Danmark.

Gå nu foran med et godt eksempel og vis Danmark, at vi kan tænke nyt i Sønderborg.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...