Debat: Parkeringsproblemer i Nordborg kan løses meget enkelt

Nordborg. Foto: Sønderborg Kommune
Nordborg. Foto: Sønderborg Kommune
15. april 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Jimmy Simonsen, Venstre, skriver:

Parkeringenssagen i Nordborgs Østerlundkvarter, har nået en højde som den ikke burde. Der er skrevet så meget om den sag på de sociale medier af politikere, borgere og forvaltning osv. En sag som nu er over et år gamle og åbenbart nu skal behandles i Teknik, By og Boligduvalget.

Efter min mening, burde sagen aldrig have kørt så langt med masse af unødigt tidsforbrug i forvaltningen og hos politikere samt men mindst, frustrationer og usikkerhed blandt beboerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu har jeg været bosat i Nordborg hele mit liv, og jeg kan ikke huske andet end, at de arealer har været brugt som parkering i hele området og ikke kun i området vest for Klynstien, men også øst for stien – og her må jeg blankt indrømme, hvis den nye ændrede klassificering af arealerne står ved troende, så har jeg og mange andre forbrudt os mod loven adskillige gange, når der skulle parkeres.

Ser man på arealerne, som efter min og hovedparten af de 205 beboere, er til langsgående parkering, områderne er 2.2m brede og anlagt i 8 cm KB-sten og samtidig er de afvalmet på kanten ned til asfalten, hvilket antyder, at det er beregnet til at køre op og ned over. Hvad skulle augmentet være for at anlægge et ’fortov’ på en stille villavej med 8-10 huse med denne størrelse og styrke? En størrelse og styrke, som jeg vil mene er forbeholdt til storbyer, og andre steder med meget gående trafik. Godt nok var Nordborg Kommune en forholdsvis rig kommune, men at overdimensionere et anlæg så meget, det hænger bare ikke sammen, og er helt ude af proportioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere tidligere byrådsmedlemmer i den daværende Nordborgs byråd i tiden, hvor disse områder blev udlagt og anlagt, kan bekræfte, at de har været med til behandle sagerne, og kan de bekræfte, at arealerne er anlagt til formålet ’langsgående parkering’.

Sagen kan nemt og hurtig løses ved at fremskaffe de godkendte og politisk behandlede dokumenter samt anlægstegninger fra tiden, hvor de er behandlet i Nordborg Kommune. Det vil give syn for sagen og ville kunne afsluttes hurtig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lade fornuften nu vise vej her. Jeg og Venstre kan på ingen måde bakke op om, at det skal laves en skilteskov med parkering og parkeringsforbud i området eller parkeringen med to hjul, som har været fremme flere steder medierne.

Nej, men et tillæg til lokalplanen, hvor de eksisterende forhold bliver præciseret, om nødvendigt lovliggjort, det er en hurtig og billig løsning for alle.

Derudover: Sæt parkeringsvagt på pause, i det berørte område, til der er syn for sagen.