Debat: Pride-paraden i Sønderborg på lørdag skal informere og oplyse

Sønderborgs første officielle Pride Parade holdes lørdag den 27. august 2022
Sønderborgs første officielle Pride Parade holdes lørdag den 27. august 2022
22. august 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

Sissel Vinther, bestyrelsesmedlem i LGBTQ+ Sønderborg, skriver:

Jeg kan godt sætte mig ind i at nogle mennesker føler at regnbue-propagandaen har stået på længe, og at behovet for at tale om 71 forskellige køn kan virke lidt som noget pjat. Det er et år siden, at Sønderborg havde sin første regnbueaktivitet.

Ikke noget stort og larmende, men starten på noget nyt og stort, i hvert fald for den lille sønderjyske by.’“Mini-Pride’ blev det kaldt, og ruten var heller ikke længere end små 500 meter ned ad Perlegade. Deltagelsen var større end forventet. Omkring 50 personer gik med, og alle gav udtryk for, at Sønderborg havde brug for et LGBTQ+ fællesskab – og ikke mindst – mere synlighed på området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg lavede en LGBTQ+ aktivitet, i form af Mini-Priden, fordi jeg følte, at et sådant initiativ manglede i bybilledet. Selv står jeg frem som heteroseksuel. Heteroseksualitet betegnes som værende den mest dominerende og normative seksualitet i befolkningen.

Selvom der blandt LGBTQ+ personer, til tider kan være et negativt syn på at heteroseksuelle deltager i aktiviteter, med formål at fremme LGBTQ+ rettigheder og livsvilkår, så mener jeg, at de heteroseksuelles støtte er den vigtigste.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det normative samfunds menneskesyn, indeholder en række forældede og religiøse antagelser, og i takt med at vi er blevet klogere, er det nødvendigt at finjustere dette menneskesyn lidt. Så lad os arbejde på dette sammen, uanset bogstav, seksualitet, kønsidentitet, etnicitet eller politiske orientering. Vi lever i 2022.

Jeg tror på at kærlighed og mennesker er de to vigtigste faktorer, også i LGBTQ+ kampen, og noget som alle kan forstå. Det er det jeg kæmper for, og jeg mener at det bør være alles kamp. I de to ord ligger betydningen af at acceptere andre mennesker, og deres måde at leve deres liv på – at de frit og uden bekymring, kan leve det liv de ønsker og elske dem de har lyst til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange stiller stadig spørgsmålstegn ved, og ytrer endda modstand imod, at fejre Pride og flage med regnbueflag offentligt. Netop derfor er det stadig en vigtig kamp at kæmpe. De der stejler over et regnbueflag eller har brug for at ytre deres uforståenhed omkring synligheden af LGBTQ+ miljøet i bybilledet, mangler indsigt i, hvor svært det kan være at have en seksualitet eller kønsidentitet udenfor normen. Derfor er LGBTQ+ aktiviteters største formål, at informere og oplyse.

Her et år efter Mini-Priden er foreningen LGBTQ+ Sønderborg blevet stiftet. En forening for alle. Selv de der ikke identificerer sig med et af bogstaverne i LGBTQ, eller resten af betegnelserne, plusset dækker over. For jo mere solidaritet og støtte, jo nemmere bliver kampen mod fordomme og diskrimination.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg kan godt sætte mig ind i at nogle mennesker føler at regnbue-propagandaen har stået på længe, og at behovet for at tale om 71 forskellige køn kan virke lidt som noget pjat. Jeg har også selv syntes, at det var fjollet, at vi i vores foreningslogo, har været nødt til at tilføje farver og tegn, for at omfavne alle de forskellige seksualiteter og kønsidentiteter.

Jeg nåede dog frem til, at hvis der er personer som føler sig glemt, fordi de farver eller tegn de identificerer sig med, mangler, så går der ikke noget af os ved at have det i vores logo. Måske er det netop sådan alle mennesker burde tænke. Går der ikke noget af os, ved at skabe vilkår der gør at andre kan have det bedre, hvorfor så ikke bare gøre det?

Artiklen fortsætter under annoncen

Omtanke er næstekærlighed. Jeg mener ikke at det er nødvendigt at forstå alting, hvis bare det giver mening for andre. Så lad os sammen gøre en indsats for at alle, i hvert fald i Sønderborg, kan være som de har lyst til, se ud som de har lyst til og føle for hvem de har lyst til.

Det første skridt du kan tage, er at gå med i Sønderborgs første officielle Pride Parade, lørdag den 27. august, kl. 12:00, med start og slut ved Rytterstatuen.

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...