Debat: Region Syddanmark står alene med Falck-kritik

20. januar 2016 Erhverv

Finn Andersen, Haarby, skriver:region1

Hvad er mon grunden til de kaotiske tilstande på ambulanceområdet, i Region Syddanmark? Mange politikere i Region Syddanmark, har gennem lang tid anklaget Falck for svindel, bedrag og overpris, ja nærmest had til firmaet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det står jo unægtelig i skarp kontrast til alle de andre regioner i Danmark, hvor Falck roses for deres stabilitet, leveringssikkerhed, nytænkning og ikke mindst meget fine akkrediteringer.

Disse regioner mener åbenbart ikke, Falck svindler og bedrager dem og tager overpris.bios

Region Syddanmark er pt. helt isoleret og pilen peger jo unægteligt, på politikerne selv. Det står mere og mere klart, at politikernes beslutninger bygger på et helt forkert grundlag.

Antyder fingeret udbud

Falck var og er selvfølgelig ikke svindlere og bedragere, men tværtimod et seriøst firma, der kender sit samfundsansvar. Disse opdigtede og udokumenterede påstande, skulle åbenbart bruges til at dække, over et chancebetonet engagement med hollandske Bios. Et firma der stort set har svigtet på alle punkter og egentlig kun har bidraget, med en betydelig kvalitetsnedgang og stor usikkerhed om redderjobbene.

For mig at se, ligner det her et bagvendt udbud, hvor Bios er blevet bedt om at designe et underbud, så politikerne kunne retfærdiggøre, at Bios kom ind. Efterfølgende kunne regionen og Bios, så tilpasse udbudet og driften.

Det er så, så langtfra lykkedes og nu forsøger Thyge Nielsen med et meget specielt regnestykke, i forsvaret for de foreløbige ekstraudgifter på over 5 mill.kr. til kammeradvokaten ang. Bios.

Thyge Nielsen udtaler: “Vi sparer stadig penge i forhold til besparelsen med Bios, de 5 mill.kr. til advokatudgifter, er kun ca. 10% af besparelsen for et år”.

Nu forholder det sig sådan, at den opnåede besparelse i ambulanceudbudet med Bios som operatør, er indregnet i regionens budget og forlængst brugt. Så alt andet lige må advokatomkostningerne være en udgift, som i hvertfald vi som borgere ikke får flere ambulancer for.

Det er også værd at bemærke, at Bios er nægtet aktindsigt i regionens korrespondance med kammeradvokaten. Det sker under henvisning til: “at korrespondancen er til brug i retssag eller overvejelser om retssag bør føres”.

Jeg håber virkelig, kammeradvokaten også påtager sig sit ansvar og sætter luppen foran begge øjne, så vi borgere kan få det, man forpligter sig til i udbudet og som politiker har forsømt at kræve.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk