Hans Peter Steffensen, Søndertoft 53, Gråsten, skriver:
For nylig offentliggjorde Dansk Industri (DI)deres årlige undersøgelse af erhvervsklimaet i landets kommuner. Sønderborg Kommune er endnu engang gået tilbage i undersøgelsen, og har nu den absolut dårligste placering blandt samtlige kommuner i Danmark.
Nu er det aldrig muligt at konkludere noget på baggrund af en enkelt sag, men jeg synes alligevel, at mine egen oplevelser til perfektion illustrerer hvorfor Sønderborg Kommune har det dårligste erhvervsklima i det ganske land. Noget kunne tyde på, at jeg ikke er alene om de dårlige oplevelser. Måske er min historie faktisk reglen frem for undtagelsen?
Her er min historie: Jeg har været svineproducent hele mit liv. I 2006 ville jeg bygge nye topmoderne svinestalde. Jeg havde allerede fået godkendelsen til at producere flere slagtesvin af det daværende Sønderjyllands Amt, så jeg manglede blot tilladelsen til at bygge den nye stald. Den ansøgning indsendte jeg til Gråsten Kommune, som oplyste, at det var en formsag at få byggetilladelsen. Så jeg gik i gang med at bygge. Men her startede mine problemer, og de er endnu ikke slut. For Gråsten Kommune nåede ikke at færdigbehandle min ansøgning inden den 1. januar 2007, hvor kommunalreformen trådte i kraft. Sønderborg Kommune overtog sagen og nægtede at give mig byggetilladelsen. Siden har kommunen politianmeldt mig for ulovligt byggeri og i foråret begyndte retssagen. Under vidneafhøringerne kommer det frem, at Sønderborg Kommune har lavet en fejlagtig sagsbehandling, og anklageren frafaldt derfor sagen.
Og netop kommunal sagsbehandling er med i DIs undersøgelse. DI skriver i undersøgelsen, at:
”En kommunes evne til hurtigt og kompetent at behandle sager kan for de berørte virksomheder betyde forskellen mellem en konkurrencemæssig fordel og store ekstra udgifter”.
Min sag er hverken blevet behandlet hurtigt eller kompetent. Jeg har p.t. ventet 9 år på byggetilladelsen og sagen har kostet mig dyrt. Havde jeg fået byggetilladelsen ville det have givet arbejde til yderigere én landbrugsmedarbejder, fire slagteriarbejdere, samt ekstra arbejde til elektrikere, smede og chauffører – for ikke at tale om ekstra skatteindtægter til Sønderborg Kommune. I stedet har jeg måtte sælge min gård med store økonomiske tab.
Et andet spørgsmål DI stiller til virksomhederne er hvordan de opfatter dialogen mellem politikere, embedsmænd og virksomhederne. Lad det være sagt med det samme, at virksomhederne svarer, at dialogen er katastrofal dårlig i Sønderborg Kommune.
Sagens kerne
Og her er vi inde ved sagens kerne – politikerne i Sønderborg Kommune tør ikke være politikere, der udstikker retningen for kommunens erhvervspolitik.
I stedet bestemmer embedsværket dagsordenen og holdningen her er alt andet end erhvervsvenlig. Under min retssag sagde en ledende medarbejder ved miljøforvaltningen i kommunen, at samtlige landmænd lyver og snyder som for godt befindende. Dommeren løftede hovedet og så undrende på den kommunale medarbejder, der udtalte ordene under ed. Hvis dét er holdningen i administrationen ser det skidt ud for erhvervslivet i Sønderborg Kommune. Det eneste der kan rede os er, at politikerne tager sig sammen og begynder at agere som politikere – udstikke retningen og få embedsværket til at følge linjen.