Debat: Selv vandbøfler kan drukne i regnvandssøer på en vej på Broagerland

Arkivfoto

Arkivfoto

31. maj 2023 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Ole Hansen, Broager, skriver:

Næstformand Kristian Beuschau optrådte i en artikel på SønderborgNYT  1. april  – i sin egenskab af næstformand i Teknik-Miljø-Boligudvalget.

Artiklen, med foto af ham selv og måske hans bedstemor og en skovl, handler om, at borgerne opfordres til selv at reparere veje m.v. Borgerne skal blot selv køre ud på Ingolf Nielsensvej og hente det stabilgrus, der er brug for – bag i sin bil. Borgerne kan også låne en skovl!

Artiklen fortsætter under annoncen

Jamen! Jeg troede, at det var en aprilsnar – men det er det nok ikke, da samme Kristian Beuschau i en artikel den 26. maj opfordrer borgerne til at ’give et praj’, så skal alt nok gå  i orden.

Hvis denne opfordring er ment for, at Sønderborg Kommune således har et alibi for ikke af sig selv at tage initiativ til at reparere veje, hvor det måtte være nødvendigt, så siger jeg: Tak for opfordringen og beder udvalget om at komme ind i år 2023.

Jeg har tidligere omtalt, at et sted på Broagerland, hvor situationen ved nedbør danner regnvandssøer så dybe, at der kunne drukne en vandbøffel – det kan den stadigvæk, – der er intet sket. Men det er selvfølgelig også længe siden, det har regnet!

Artiklen fortsætter under annoncen

Skulle jeg have lyst til at tage din opfordring op, Kristian Beuschau, skulle jeg køre 50 gange med 200 kg stabilgrus bag i bilen, da jeg vurderer, at der skal 10 tons materiale til planeringen på åstedet.

Det vil ikke fremstå som særlig miljøvenligt. – 50 gange tur/retur a 30 km er lig med 1500 km.

’Glem det’, som Mette Frederiksen siger – og kom videre med et eventuelt ’praj’ fra en vejmand – eller som det vel hedder i disse ligestillingstider  en vejperson – som kører rundt i kommunen.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...