Debat: SF er imod ekspertråds plan om at lukke Vestre Landsret i Sønderborg

20. november 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, skriver:

Lige nu forhandler Folketingets partier om en ny domstolsaftale, der kan få store konsekvenser for både byretternes og landsretternes bitingssteder og retskontorer. Og Vestre Landsret har eksempelvis et bitingssted i Sønderborg.

For hvis Folketingets partier følger den ekspertgruppe, der er kommet med anbefalinger om at kigge på strukturen, så kan det i sidste ende koste bitingstedet i Esbjerg, Sønderborg og Kolding.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det såkaldte Rørdam-udvalg har nemlig vurderet: ’at udvalget finder, at der ikke vil være væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at afskaffe eller indskrænke brugen af landsretternes bitingsteder’ og anbefaler, at Østre Landsrets bitingssted i Nykøbing Falster nedlægges med samme, mens der arbejdes videre med at analysere konsekvenserne af at nedlægge bitingsteder som led i en samlet analyse af domstolsstrukturen.

Det er vi i SF lodret imod. Sker det, får borgerne længere til landsretten, der ligger i Viborg. Det vil være en kraftig forringelse af tilgængeligheden, og det kan virke mærkeligt at nedlægge bitingsteder, når vi nu har bygget flere nærpolitistationer for at få politiet tættere på borgere. Derfor vil SF kæmpe for at bevare dem og for balancen mellem land og by – også i domstolsforhandlingerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...