Debat: Sig farvel til din friværdi

Privat foto
Privat foto
29. august 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Hvis du bor indenfor denne cirkel, er dette snart en realitet. Kig godt på cirklen. Ja, du ser rigtigt. Hvis du bor i Nybøl, Vester Sottrup, Stenderup, Avnbøl, Adsbøl, Ullerup eller Vester Snogbæk, så er dit hus værdiløst om ganske få år. Og om bare 10-15 år vil alle disse landsbyer stå tomme og forladte som spøgelsesbyer. Indbyggerne er flyttet. Husene forfalde. De har ingen værdi mere. De kan ikke sælges, de kan ikke belånes og din friværdi vil være tabt. Det er dig, som betaler prisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sig farvel til din friværdi. Sig farvel til din mulighed at sælge dit hus og fortæl dine børn, at de ikke kan arve.

Tror du ikke på mig? Tror du, at jeg bare er en af de mølle-tosser, som kæmper imod at få en vindmølle i sin egen baghave? En egoist. Så tro om. Jeg kæmper også for dig og dine værdier.

Her er overskriften fra Jyllands Posten i sidste uge: “Realkreditselskaber fraråder lån til huse tæt på vindmøller”.

Ja, det er den virkelighed, som vi skal forholde os til. Som du skal forholde dig til. Det betyder, at realkreditselskaberne har bestemt en eller anden afstand fra vindmøller, som de bruger, når de skal belåne ejendomme. Hvor stor denne afstand er, vides ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Henrik Hjortshøj, Nybøl, skriver:

Husk, realkreditselskaberne skal jo ikke følge nogen love eller regler. De laver deres egne regler. Denne cirkel på kortet er kun tre kilometer fra Avnbøløsten. Hvad nu hvis realkreditselskaberne siger fem kilometer? Hvad så? Ja så tager vi da lige Dybbøl, Ragebøl, Egernsund og toppen af Gråsten med.

Alt imens du mister dine surt optjente penge, sidder der nogle får investorer og skummer fløden. Dem som tjener pengene er en lille håndfuld lokale landmænd, som får 6-8 millioner kroner for hver vindmølle, der sættes op på deres mark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Sønderborg Kommune, som får en lille pose penge, så de kan bygge en legeplads eller en badebro, hvis der da er nogen tilbage at lege på dem. Og sidst – men ikke mindst – Wind Estate i Randers, som tjener 100 millioner kroner på hver mølle, de sætter op. Og den grønne energi? Hvad med den? Jo, den bliver solgt til strømnettet, hvor du så kan købe den til den helt almindelige handelspris. Flot.

Så hvis alle de andre fornuftige argumenter mod vindmøllerne ved Avnbøløsten ikke har overbevist dig om at kæmpe imod, så var dette måske et lille wake-up-call. Hvis du stadig bare trækker på skuldrene og uvidende griner af os vindmølle-tosser, så har jeg ikke ondt af dig den dag, hvor du står og græder over at have mistet alt. Du har chancen for at sige stop nu. Snart er det for sent.