Debat: Skab flere spændende turistmål

10. februar 2015 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Lektor og forfatter Karsten Skov, skriver:

Sidste år var der nogen snak om grundlaget for et nyt hotel på havnefronten i Sønderborg, og debatten blussede op, da kasernen blev et midlertidigt asylcenter. Mange borgere holdt vejret, fordi der blev rejst tvivl om hotelprojektets gennemførsel. For vi ved jo alle, at turister giver arbejdspladser og penge til kommunen. Se blot de nyeste planer for turismen på Nordals.aug5

Artiklen fortsætter under annoncen

Så vi skal have skabt nogle flere spændende turistmål. Nogle turistmål, som gør Sønderborg og Als til en destination, hvor man sagtens kan bruge en uge eller to i en sommerferie uanset vejret. Og her har vi nogle enestående muligheder, for en undersøgelse foretaget af FDM-rejser viser, at for mere end 80% af alle turister betyder historie og kultur meget for valg af destination.

Veteranbiler på kasernen

Als Veteranklub fremkom sidste år med et forslag for anvendelse af garageanlægget på kasernen, som kunne skabe et spændende center for klassiske køretøjer. Der findes mere end 200 veterankøretøjer i vores kommune hvor kombinerede udstillings og opmagasineringsfaciliteter kunne danne rygraden for centeret. Måske skulle vi bruge de næste tre år, hvor selve kasernen er flygtningecenter og huslejen betalt, på at afprøve idéen. De har kunnet lade sig gøre i andre byer rundt omkring i Europa, i Berlin har det givet 25 virksomheder med 135 arbejdspladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brandbiler i Augustenborg

Augustenborg Slot er en perle, som bare venter på at blive udviklet. Klokketårnet og hertugslottet er oplagte aug3turistmål, som bare mangler at blive tilgængelige for offentligheden. Den tidligere borgmester, A. P. Hansen, nævnte ved et kulturmøde i august, at Brandværnsmuseet i Gram er truet af lukning og det ville være nemt at flytte denne aktivitet til Augustenborg Slot. Men så er der jo også det lille psykiatrisk museum på slottet, hvor lokale ildsjæle har i mange år samlet genstande. Det ville være nærliggende at udvikle dette museum til at blive et spændende – og stort aktiv for slottet. Kig blot til Horsens, her har man lavet et interessant turistmål i de gamle fængselsbygninger. Slottets mangeårige historie som psykiatriskhospital er en oplagt fortælling på godt og ond. Men det haster, da det forlyder, at kræfter arbejder på at flytte psykiatriskmuseum til Middelfart. Dette ”tyveri” af museumsgenstande skal stoppes.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at udvikle slottet yderligere, kunne man også skele til udlandet. I Berlin har man etableret en særudstilling i anledning af 100 året for 1.verdenskrigs begyndelse, denne særudstilling lukkede ved årsskiftet. Efterfølgende skal udstillingen tilbage i magasinerne. Måske skulle vi arbejde for at for udstilling flyttet til Augustenborg slot, så slottet, sammen med Sønderborg slot, kunne blive hele Danmarks museum for 1. Verdenskrig.

Endelig skal vi ikke glemme vores natur. Ildsjæle stod for etablering af gendarmstien og den er nu en perle beskrevet byi flere bøger. Men der skal flere stier til. Lad os skabe ”området” for vandrere og cyklister, hvor tydeligt markerede stier indbyder gæsterne til cykel – og vandreture vores dejlige natur. Alle prognoser viser, at denne form turisme vil eksplodere meget de kommende år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Glem parti-farverne

Jeg vil opfordre politikerne i Sønderborg Kommune og regionen til at sætte mere fart i turismeudviklingen og drage nytte af mulighederne i vores natur og historie. Vi vælgere, er ligeglade med jeres skænderier om røde, blå, gule eller grønne blokke. Vi vil gerne se nogle initiativer, som genskaber fremgangen for Sønderborg.  Der er tre år til hotellet står færdig, lad os begynde at sikre dets succes og de mange arbejdspladser i dag.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Der skal bygges boliger på Materialegårdens grund på Skovvej

23. april 2024 Erhverv

Hele matriklen på Skovvej 2 og 4 i Sønderborg bliver nu sendt i genudbud af Sønderborg Kommune. Området er blevet ledigt, fordi kommunens materialegård er flyttet til Drift og Beredskab Sønderborg på Ingolf Nielsens Vej. Arealet ligger ved grønne områder, villagrunde og rækkehuse. Området er på knap 36.000 kvadratmeter, og der er mulighed for at […]

Læs mere...