Byrådsmedlem Bjørn Allerelli Andersen, Socialdemokratiet, skriver:
I den seneste tid har der været talt meget omkring emnet bosætning og tiltrækning af nye tyske medborgere og årsagerne til, at Sønderborg Kommune er blevet så populær blandt vore naboer mod syd som stedet, hvor de gerne vil bo.
Tyskerne kan godt lide, når tingene fungerer, og det gør infrastrukturen i Danmark i allerhøjeste grad. Især digitalisering – MitID, Eboks, Borger.dk, onlinekontakt til skolen osv. – gør kontakten til det offentlige meget lettere, og kan ske hjemmefra, hvor de danske husholdninger har en stort set 100 procent dækning af bredbåndsforbindelser og er en af de væsentligste årsager til at tysker flytter til Sønderborg Kommune, som har gjort en ekstra indsats for at tiltrække især tyske familier.
Derudover er der en række andre faktorer, vores nye medborgere synes er tiltrækkende for livskvaliteten, nemlig vores kultur. Nem kontakt til det offentlige, billigere huse, gode folkeskoler osv. Gør det ikke alene. Der skal mere til, for at man tager hele familien og ofte i flere generationer, til et nyt land – og hvis vi ikke skal miste vores nye medborgere igen, er det vigtigt at tager rigtig godt imod dem, og ’tager dem i hånden’ i den første tid, når de er kommet herop og har fået sig indrettet.
Sønderborg Kommune har en rigtig god bosætningsstrategi, hvor der bla. arrangeres informations- møder for tyskere med deltagelse af ejendomsmæglere, skoler og børnehaver men hvis de nye skal blive boende, mener jeg, det kræver en mere langsigtet indsats, for at de nye medborgere kommer til at føle sig hjemme og ikke opgiver alt det nye, og flytter sydpå igen, som det skete omkring 2014, hvor vi også så en stigning i antallet af tyskere, der flyttede til Sønderborg men hvor mange desværre flyttede tilbage igen.
Derfor mener jeg, at vi bør lave en kommunal handleplan til fastholdelse af nye medborgere, hvor mange aktører inviteres med til at skrive den.
Handleplanen skal tage udgangspunkt i forslag og ideer fra kommunens landsbylaug, de nye bosættere, foreninger, kommunens bosætningskonsulent og medarbejderne, der hjælper tilflyttere med partnerjob, sprogskoler for voksne, mindretalsinstitutionerne osv. så vidensgrundlaget bliver så bredt som muligt.
Hvis ikke de nye medborgere integreres ordentligt i vores samfund og bliver en del af fællesskabet, forenings- og kulturlivet mm. vil de ikke føle sig hjemme, men omvendt vil de nye medborgere blive endnu et aktiv til at skabe mangfoldighed og arbejdspladser og innovation på tværs over grænserne, og dermed gøre os alle rigere på både kultur og velfærd.
