Debat: Sønderborg skal have en ny skole i Forsvarets regi, en cyberteknologisk skole

7. april 2022 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

John Lohff, Strandvej, Sønderborg, skriver:

I 2013 mistede Sønderborg Hærens Sergentskole og det var en stor sorg for hele landsdelen, at Folketinget flyttede en skole der i generationer havde uddannet befalingsmænd på forbilledlig vis. Kampen om skolen blev tabt, men tiden er nu inde til at få en ny skole i Forsvarets regi tilbage. En cyberteknologisk skole.

En sådan skole vil der være behov for. Dette er blevet en almen erkendelse efter erfaringerne ikke alene med Ruslands angreb imod Ukraine, men også qua konflikter og cyberangreb såvel civilt som militært igennem de senere år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye skole skal ikke være en sergentskole i gammeldags forstand. Det skal derimod være en højteknologisk skole som skal undervise i cyberteknologi, command and controlsystemer, drone- og missilteknologi samt warfare secure kommunikationssystemer og lignende.

En sådan skole vil passe perfekt ind i Sønderborgs økosystem. Sønderborg har et højteknologisk miljø drevet af førende selskaber inden for de nævnte teknologier anført af Danfoss.

På ovennævnte baggrund vil jeg derfor bede Folketinget/Forsvarsudvalget om at tænke denne tanke videre, og gøre skaden med at flytte Sergentskolen god igen. Vi taler om en nødvendig uddannelse. En uddannelse der vil give rigtig god mening at placere i Sønderborg og forsvarsudvalget vil på ovennævnte baggrund blive kontaktet i den nærmeste fremtid.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...