Debat: Sønderskovhallen skal bygges ved Sønderskovskolen.

24. juni 2017 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Erling Lundsgaard, Ludvig Holbergsvej, Sønderborg, skriver:

Da kommunen har lidt svært ved et blive enige med lokalbeboerne om, hvor hallen skal ligge, vil jeg meget gerne pege på de bedste muligheder, hvor trafiksikkerheden for områdets skolebørn og sportsfolk bliver optimale eller forbedres væsentligt.

Med vedlagte forslag – flere er i spil – som Sønderborg Kommune producerede i februar måned, vil områdets trafik til og fra skole og SFO, samt parkering ved Sønderskovhallen forbedres væsentligt, samt blive noget nær optimale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flyttes Sønderskovhallen derimod væk fra denne placering vil hjørnegrunden stå ledig – måske i flere år – til eventuel bygning af indkøbscenter, m.v. hvilket vil skabe helt unødige trafikproblemer med over 500 indkøbsbiler i døgnet, samt op til 25 store lastvognstog om ugen til levering af varer m.v. Et trafikkaos som det nuværende byråd nødvendigvis må tage stilling til allerede nu inden Sønderskovhallen bygges.

Skal der være en ledig grund efter at Sønderskovhallen er bygget, bør den selvfølgelig ligge længst mulig væk fra skolebørnenes færdsels til at fra skole samt til og fra idræt i Sønderskovhallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er det en fremragende plan for en hal ved Sønderskovskolen, at den rykkes til hjørnegrunden, hvor der er en lysregulering.

Det ville være optimalt, hvis politikerne allerede nu meldte ud, hvordan de vil sikre skolebørnene trafikalt. Selv i dag er der kæmpe problemer – morgen og eftermiddag, hvor skolebørnene hentes og bringes.

Lad os udvikle området positivt i samarbejde med lokalområdet beboere, frem for bare at beslutte i forvaltning, udvalg og byråd.