Erik Bach, Sydals, bestyrelsesmedlem i SF i Tønder, skriver:
Jeg har noteret mig, at Enhedslisten i Sønderborg vil hæve skatten.
Det er en god idé, hvis bare ikke skattestigningen bliver modregnet i bloktilskudet, for så vil Sønderborg miste penge. Hvis man sætter skatten ned, er der mulighed for at få tilskud. Staten har afsat en pulje, som går til dem, som sætter skatten ned. Hvis kommunerne under ét hæver skatten, vil der ske en regulering af bloktilskudet. Modregning vil som udgangspunkt bestå af 75 procent individuel modregning i de kommuner, som hæver skatten og alle andre kommuner modregnes 25 procent, men hvis man sænker skatte undgår man dette.
Dette her er et lottospil med borgernes skattepenge. Vi kan miste penge på skattestigning. Det er som at tisse i bukserne. Vi kan også tabe penge ved ikke at gøre det. Tænk jer om!
Der kan spares gennem korrekt sagsbehandling
Jeg søgte om tænder ved kommunen. Borgmester Erik Lauritzen kender til det. Efter fire omgange ansøgning – og den sidste gang blev det 4500 kroner dyrere for kommunen da bevillingen endelig kom. Jeg forsøgte at komme i kontakt med dem som stod for ansøgningen pr telefon nok 50 gange i den periode og fik Borgerservice til at kontakte dem omkring det. Der kan spares på administration ved at gøre tingene rigtig fra start. Jeg har sendt min post direkte til borgmesteren, så han kan se hvor det halter.