Folketingsmedlem Ellen Trane Nørby, Venstre, skriver:
Snart skal danskerne til stemmeurnerne og stemme om forsvarsforbeholdet. Her skal vi grundlæggende beslutte, hvilken rolle vi gerne vil have, Danmark skal spille i verden. Skal vi være dem, der lader andre tage slæbet eller vil vi være dem, der tager medansvar når det gælder?
Med et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet vælger vi, at Danmark er med og tager medansvar både for helheden og for vores egen sikkerhed.
Eller vil vi stå på sidelinjen?
Det er et vigtigt valg og hver stemme tæller.
Der er i krig i Europa. Og af den årsag er det vigtigt, måske vigtigere end nogensinde, at signalere at vi står sammen med vores europæiske allierede.
I Venstre ønsker vi, at Danmark tager ansvar og deltager i fællesskabet – både i EU, NATO, Norden og FN. Det er samarbejder, der supplerer hinanden, de er ikke modsætninger. Vi skal ikke sætte os uden for indflydelse og dukke os, men sende et klart signal til vores allierede om, at Danmark er med. Derfor håber jeg, at du vil stemme ja.
Der er ingen tvivl om, at NATO er vores vigtigste allierede når det kommer til vores territorialforsvar og NATO skal fortsat skal være grundpillen i dansk sikkerhedspolitik. Men EU og NATO supplerer og understøtter hinanden. Derfor giver det mening at være med begge steder.
Lige nu holder vi os selv uden for, når EU-landene understøtter NATOs fælles transatlantiske forsvar og for eksempel opbygger samarbejder i Europa eller overtager ansvaret for fredsbevarende missioner.
Krigen i Bosnien-Hercegovina tjener som eksempel på, hvad konsekvensen af forsvarsforbeholdet er. Dengang valgte Folketinget at danske soldater skulle være med. Først i missionerne under FN og senere blev danske soldater indsat som en fredsbevarende sikkerhedsstyrke under NATO. Her ydede Danmark en vigtig indsats, som vi kan være stolte af.
Men da EU overtog den fredsbevarende mission i Bosnien i 2004, måtte vi afbryde det gode arbejde og sende vores soldater hjem, fordi vi havde forsvarsforbeholdet. Dermed kunne vi ikke længere hjælpe til i vores egen europæiske baghave og måtte overlade opgaven til andre, fordi forbeholdet spændte ben.
Tænk, hvis det næste gang er minerydning og genopbygning i Ukraine, der skal ske under EU-koordination, så vil Danmark tilsvarende stå udenfor.
Det ville være et meget uheldigt signal at sende til vores allierede. Jeg synes ærligt talt, at det var begrædeligt, at vi ikke kunne være med hele vejen og ikke kunne løfte i flok sammen med de øvrige EU-lande. Tænk, hvis det var vores land, der havde brug for hjælp, og at vores allierede stod af halvvejs, mens vores land fortsat var i ruiner og behovet for hjælp var stor.
Det er tid til sammenhold fremfor forbehold. Og det er tid til, at vi i Danmark tager ansvar for vores egen sikkerhed i såvel NATO som EU sammenhæng.
Det er tid til JA.
