Debat: Studieboliger kan også ligge i Nordborg, Broager, Gråsten, Augustenborg eller Sydals

Der er brug for flere studieboliger. Arkivfoto: Ole Kæhler

Der er brug for flere studieboliger. Arkivfoto: Ole Kæhler

5. oktober 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Betina Thomsen, Konservative Vælgerforening, Sønderborg, skriver:

Det er glædeligt, at der i Sønderborg kommune er så mange der vil studere på vores uddannelser, og ingen tvivl om at vi i Konservative gerne ser endnu flere uddannelser til byen. Ikke kun teknologiske, men også indenfor andre områder. Det vil give vores unge mennesker der er født og opvokset her, mulighed for at uddanne sig indenfor andre områder.

Men når man ser historierne om de manglende studieboliger, der kan man undre sig hvor den sunde fornuft er blevet af.

Artiklen fortsætter under annoncen

Først flytter man folk ud af et område, fordi det betegnes som ghetto, og står til nedrivning. Derefter kommer man på den ide at det i stedet skal laves til studieboliger – for at konstatere, at økonomien ikke hænger sammen.

Så køber kommunen Sønderborg Vandrerhjem, til en pris næsten det dobbelte af de offentlige vurderinger fra 2020 samt næsten 10 millioner over salgsprisen i 2004, og fjerner dermed 200 sengepladser fra byen. I stedet er planen at lave studieboliger, hvoraf en del er udenlandske studerende der ofte rejser hjem efter endt uddannelse. Samtidig har kommunen brugt 150.000 kroner på en rapport om hvordan man tiltrækker flere turister til byen. De 200 sengepladser bliver jævnligt brugt af bl.a. lejrskoler, der besøger kommunens seværdigheder, ser byen og måske bringer familien med på ferie senere hen, og samtidig lukker et andet af byens mindre familiære hoteller for renovering. Hvis vi også gerne vil have konferencer til området, familier, workshops, Garn uden Grænser, så kræver det vel også at vi har sengepladser til de events?

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad nu hvis kommunen i stedet lavede studieboliger i Broager, Gråsten, Augustenborg, Sydals eller Nordborg? Det kunne være at nogle af de unge her ville bruge den kollektive trafik. Der er jævnligt snak om at busserne kører halvtomme, hvad hvis de hjælp med at fylde dem op? Yderligere ville en sidegevinst være, at der kunne bringes mere ungdommeligt liv til nogle af de andre byer i kommunen.

Sønderborg kommune er ikke kun Sønderborg by.

Studerer du i København eller Århus, så er det de færreste der kommer til at bo lige klos op og ned af studiestedet, så hvorfor ikke bruge plads i nogle af kommunens andre områder, og i stedet skabe fokus på almene boliger i Sønderborg by? Her er der unge mennesker der er færdig med uddannelse og kun ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, der leder efter boliger som de har råd til at betale. Personligt kender jeg et par der har ledt i næsten et år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har samtidig også en erhvervsmand med handlekraft, der har tilbudt at hjælpe med byggeri af studieboliger.

Hvorfor ikke forene det private og offentlige og fælles komme med løsninger samt kigge udenfor Sønderborg by?

 

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...