Debat: Sygehuslægernes blodpenge

Arkivfoto

Arkivfoto

22. januar 2015 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådsmedlem Vibeke Syppli Enrum, Enhedslisten, skriver:

Det er penge lige ned i lommen for lægerne på regionens sygehuse, når politiet kommer med en person, som de har mistænkt for spirituskørsel. Det afslørede TV 2 Nyhederne i december.

Lægerne tager blodprøven – det tager højst 10 minutter – og skriver en regning på mellem 700 og 3.000 kroner. Politiet betaler regningen. Ikke til sygehuset, ikke til regionen, men til lægen, som jo altså har taget blodprøven, mens han/hun var på arbejde på et af regionens sygehuse.
Det svarer altså til en timeløn på op til 18.000 kroner.
Det er ikke i orden!
Hvis den ene offentlige institution skal betale for at få udført en samfundsvigtig opgave på en anden offentlig institution, så burde pengene i det mindste gå til institutionen. Ikke til den læge, som i forvejen får betalt sin (udmærkede) løn for at passe sit arbejde.

Regionen accepterer

På baggrund af indslaget i TV 2 Nyhederne stillede Enhedslisten i Region Syddanmark en række spørgsmål om sagen. Regionens sundhedsdirektør, Per Busk, har nu svaret. Han fastslår, at regionen ikke har godkendt ordningen, men åbenbart alligevel accepterer den.
Enhedslisten vil derfor have regionen til at ændre ordningen. Hvis der skal skrives regninger til politiet for at få foretaget blodprøver på sygehusene, så fint nok med mig. Men så skal politiet betale regningen direkte til sygehuset eller regionen.
Ikke til den læge, som foretager blodprøven i arbejdstiden.
21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...