Jørn Lehmann og Poul Andersen, regionsrådsmedlemmer for Socialdemokraterne, skriver:
Netop nu diskuterer man intenst i Danske Regioner, hvilke opgaver regionerne indenfor sundhedsvæsenet fremadrettet kan udlicitere, eller konkurrenceudsætte som det hedder på mere moderne sprogbrug. Listen er ikke kort, desværre meget lang, ja det er nærmest uendeligt, hvad man i liberalismens hellige navn kan konkurrenceudsætte efter devisen ”Bedst og Billigst”. Underforstået, at der konsekvent ligger store besparelser ved enhver udlicitering og at det automatisk fører til bedre kvalitet.
Den senere tids megen debat om ambulancer, medicinpriser, dobbeltarbejde, manglende elevpladser, socialt ansvar og ikke mindst følgeomkostninger ved udlicitering, viser imidlertid et helt andet verdensbillede.
Og desværre viser den private sektor ikke altid så godt et samfundssigt hensyn og ansvar, som man kunne ønske sig, jævnfør bl.a. de store prisstigninger på medicin.
Senest kan man også igen, igen, læse om Region Syddanmarks store ekstraregninger til advokater og andre følgeomkostninger i farcen om udlicitering af ambulancekørslen. En opgave BIOS som bekendt fik overdraget, men som senere førte til konkurs af BIOS Danmark.
Store regninger i kølvandet
Indtil nu er regionens udgifter til advokatomkostninger opgjort til et tocifrede millionbeløb, heraf er der alene til Falcks klagesag over udbuddet brugt 2,9 mio. kr. En sag som Falck i øvrigt klart tabte.
Hertil kommer over 20.000 timers internt personaleforbrug til udarbejdelse af licitations materiale, gennemgang af de indkomne tilbud samt ikke mindst til opfølgning af den indgåede kontrakt med BIOS.
Hvis de interne personaleomkostninger skønsmæssigt sættes til 300 kr. i timen alt inklusiv, udgør regionens interne omkostninger samlet ca. 6 mio. kr.
Penge som på ingen måde bringer merværdi ind i samfundet.
Flere “kolde” hænder
For disse penge kan der alternativt ansættes endog rigtig mange varme hænder – SoSu assistenter, portører, sygeplejersker og lignende. Men desværre har kravet om udlicitering i stedet ført til øget ansættelse af højtuddannet personale med både jurist og økonomuddannelse, som absolut ikke resulterer i bedre patientpleje.
Vi håber inderligt at eksemplet med BIOS vil åbne øjnene for dem, der uden at tænke sig om, fortsat lovpriser udliciteringen. Eksemplet med BIOS har kostet skatteyderne store summer og skabt en høj grad af usikkerhed blandt såvel borgere som ansatte. Men det har til gengæld sikret advokaterne en guldrandet forretning, en forretning som langt fra er afsluttet endnu! Håber der findes ansvarlige politikere som nu vil anlægge en betydelig mere skeptisk vinkel og tilgang til den evige sang om udliciteringens mange fordele. Vi har efterhånden mere end svært ved at få øje på fordelene.