Debat: Uhyggelige tal i den offentlige administration

25. august 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Tommy Jensen, Vollerup, skriver:

Det blev onsdag bekendtgjort af Skatteministeriet, at svindelen med refusion af ” For meget betalt udbytteskat” nu har nået triste 12,3 mia. kr. svarende til 2.149 kr. pr indbygger i det ganske, danske land.

Alle er forfærdede.

Alle er kede af, at svigt i det offentlige system på statsniveau har medført, at uberettigede har evnet at bedrage os for samlet set 12, 3 mia. kr. svarende til 2.149 kr. pr. indbygger.

Det forekommer mig derfor besynderligt, at ingen af mine medborgere i Sønderborg Kommune undres over, at vore folkevalgte siden kommunesammenlægningen har øget hvér mands langfristede gæld med i alt 3.728 kr. i årenes kroner til i alt 19.173 kr. – og samtidig i perioden stiltiende har set til, at kommunen har formået at forøge likviditeten i henhold til kassekreditreglen fra 3.430 kr. i 2007 pr. indbygger til 7.897 i 2015.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finansministeriets anbefaling til kommunerne var i 2014 en kassebeholdning på 3.000 kr. pr. indbygger!

Sønderborg Kommune har en likviditet pr. 31-03-2016 på i gennemsnit 8.629 kr. over de seneste 12. måneder pr. indbygger.

Konklusionen må da blive: Det er horribelt, at Staten ved slendrian forøger borgernes gæld med 2.149 kr. pr. indbygger. Men det gør derimod ikke noget, at Sønderborg Kommune midt i et regnskabsår kommer løbende med regnskabstal til en samlet værdi og et overforbrug i forhold til oprindeligt budget på noget, der ligner 250 mio. kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis et tab på 2.149 kr.pr. borger hos staten er rædselsfuldt, uhørt, lige hen i vejret; hvad er så en stigning i kommunens langfristede gæld pr. indbygger på 2.222 kr. = 166 mio. kr. da?

Oveni kommer så at kommunens likviditet efter kassekreditreglen pr. 01-01-2016 er steget med 988 kr. pr. indbygger til  8.629 kr. pr. indbygger.

Skatteydernes sved!

Man tager  de 166 mio. kr. af kassen, som retteligen tilhører skatteyderne, og som burde tilbagebetales!

Kilder: Danmarks Statistik og Social- og Indenrigsministeriet

Artiklen fortsætter under annoncen

 

12. oktober 2024 Frivillige, Sønderborg

Borgens kunder blev klogere på organdonation

12. oktober 2024 Frivillige

Lørdag havde den lokale afdeling af Nyreforeningen en stand i Borgen – og de havde sygeplejerske Ingrid Jakobsen fra intensivafdelingen på Aabenraa Sygehus med. Formålet med standen er, at flere melder sig som organgdonorer. “Der er jo ingen, der ved, hvornår de står af, så det er en rigtig god idé, vi tager stilling til, […]

Læs mere...