Debat: Venstrepolitiker er trist over de kommunale besparelser på de bløde kerneopgaver

24. august 2022 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Vivi Brit Nielsen, skriver:

Endnu en gang er vi i en situation, hvor vi er nødt til at spare i kommunen og denne gang fordi der er økonomiske udfordringer på Social- og Seniorområdet. Som byrådspolitiker, men også som privatperson, påvirker det mig meget, at situationen igen er sådan. Men mest af alt påvirker det mig, at vi skal spare på de områder i vores kommune, hvor jeg mener, at vi ikke kan tillade os at spare mere. For det er vigtigt, at vi passer på alle vores borgere i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

For mig er ingen besparelser optimale, og jeg er som udgangspunkt skeptisk over for besparelserne på netop det område, fordi det kan have stor betydning for den enkelte ældre, svage eller udsatte borger i kommunen.

Dermed går det ud over de borgere, som har allermest brug for os, men det er desværre konsekvensen af budgetoverskridelser, hvor den samlede budgetmæssige udfordring på området er vurderet til 27 millioner kroner i 2022 stigende til 32 millioner kroner i 2023.

Derfor skal vi have orden i økonomien og sikre et budget i balance, så vi kan undgå flere lignende situationer i fremtiden. Her er der selvfølgelig flere faktorer, der spiller ind, og uheldigvis også nogle, som vi som kommune ikke kan ændre på – eksempelvis i forhold til servicerammen. Dog er det en rigtig positiv ting, at det lykkedes at få besparelsen på bosteds-beboeres ret til feriedage fjernet fra forhandlingerne, så brugerne kan komme på ferie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som byråd har vi et fælles ansvar. Her må vi altid vende situationen og være åbne overfor ændringer, så vi sammen kan arbejde for at skabe en bedre balance og sætte borgeren i centrum.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...