Debat: Vi skal have en ny borgmester

7. november 2020 Nordborg Skrevet af: Redaktion

Svend Aage Bek, Nordals, skriver: 

I et tv-indslag på SønderborgNYT prøver en frustreret borgmester, Erik Lauritzen at nedgøre, at han får en konkurrent til borgmesterposten ved næste kommunalvalg.

Han vil gerne fortælle alt det, han mener, at have lavet.

Men han glemmer vist, at det meste var planlagt, inden han kom til og hvis ikke han havde haft Danfoss og Linak,  havde meget nok set anderledes ud.

På et tidspunkt ville han gerne udgive sig for børnenes borgmester, men hvad er der sket?

Artiklen fortsætter under annoncen

Han har ikke engang lavet en folkeskole, der er lige så god som de private skoler og derfor flygter eleverne hen, hvor de får en bedre skolegang.

Borgere klager over manglende dialog, men alt bliver tilsyneladende overladt til de mange akademikere som kommunen har ansat. Men det er selvfølgelig også lettere, hvis man ikke magter opgaven.

Alt i alt må det da være meget ydmygende for borgmesteren og derfor  bør vi have en ny borgmester.

Du kan se eller gense tv-indslaget her

Artiklen fortsætter under annoncen