Debatforedrag: Kræft i hjernen og mod på livet

31. oktober 2016 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis man rammes af kræft i hjernen, så kan det gå alvorligt ud over eksempelvis balanceevnen. Det betyder, at man kan slingre gennem gaden, som om man er fuld. Den udfordring – og mange andre – vil Ole Brøndberg Selstø fra Esbjerg fortælle om i sit debatforedrag: Nej, jeg er ikke fuld.

Foredraget handler primært om at kunne se muligheder frem for begrænsninger.

“Min balance samt koordination er blevet væsentligt forringet efter min operation og jeg vil komme med eksempler på, hvordan jeg løser de situationer som opstår, altså at se mine muligheder”, siger Ole Brøndberg Selstø i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er gruppeleder for Ung Kræft Esbjerg, laver musik med unge kræftpatienter samt mentor.

“Jeg vil fortælle, hvorledes disse opgaver giver mig energi. Desuden vil min søster fortælle noget om at være pårørende til en kræftpatient”, siger Ole Brøndberg Selstø .

Foredraget finder sted på Den Gamle Efterskole i Rinkenæs torsdag.

Dørene åbnes kl. 18.30 og Ole Brøndberg Selstø begynder kl. 19.

Det er gratis at deltage gennem hele aftenens program.

Læs mere HER

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...