Debatindlæg: 543 sønderborgensere kan få ret til tidlig pension

19. august 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Transportminister Benny Engelbrecht skriver:

I Socialdemokratiet har vi nu fremlagt en ny model for tidlig pension til de danskere, der har været allerlængst på arbejdsmarkedet. Vores forslag vil betyde, at 38.000 af de af jer, der har slidt allermest og længst, vil kunne gå tidligere på pension. Et, to eller tre år tidligere, end I har ret til i dag. 543 af jer bor lige her i Sønderborg.

Det synes vi er retfærdigt. I dag er vores pensionssystem nemlig skævt. Det tager ikke hensyn til, om man er begyndt at arbejde som 16-årig eller når man er 26 – og det vil vi gøre op med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg håber, I tager godt imod vores forslag. Og at mange af jer vil kæmpe sammen med den socialdemokratiske regering for at sikre, at vi får vedtaget en ny ret til tidlig pension. Det er så vigtig en kamp!

Der vil være meget debat om modellen i de næste uger og måneder. Og nogle vil måske også være skuffede over, at vores forslag ikke dækker dem. Den model, vi lægger frem, er vores aller bedste bud på en realistisk løsning for, hvordan vi gør pensionssystemet mere retfærdigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan fungerer modellen:

Når man fylder 61 år bliver det gjort op, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet. Hvis man som 61-årig har været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at gå fra tre år før folkepensionsalderen. Har man været 43 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at gå fra to år før folkepensionsalderen. Og hvis man har været 42 år – et år før folkepensionsalderen.

Vi har desuden valgt, at det ikke kun er år med fuldtidsarbejde, der tæller med. Det samme gør perioder, hvor man arbejder på deltid, modtager dagpenge, sygedagpenge eller er på barsel. Man bliver altså ikke afskåret for tidlig pension, fordi man undervejs får børn, mister sit job, bliver syg eller får en arbejdsskade. Det har vi valgt for eksempelvis at sidestille mænd og kvinder i den nye ordning. Det nytter ikke noget, hvis man mister retten, fordi man har taget barsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har forsøgt at skabe en model, der er nogenlunde simpel og gennemskuelig. Og jeg glæder mig til at diskutere den med jer.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...