Debatindlæg: Der kommer en dag efter Corona-krisen

22. januar 2021 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådskandidat Erik Lorenzen, Socialdemokratiet, skriver:

Det er meget sympatisk, at nogle politikere i Sønderborgs Byråd vil sende penge retur til forældre, der ikke bruger de tilbud de betaler for.  Nogle vil også dele gaver ud til de kommunalt ansatte der har ydet en ekstra indsats og samtidig støtte det lokale erhvervsliv.

Hvorfor ikke dele ud af den kommunale økonomi til ALLE borgere i kommunen?

Vi yder alle på forskellige måder en ekstra indsats for at bekæmpe og dæmme op for coronavirussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børn og unge er sendt hjem fra skole og uddannelse, den ældre del af borgerne har fået alle aktiviteter aflyst, sports- og fritidsaktiviteter for alle aldersgrupper er ligeledes indstillet. Nogle har mistet deres arbejde, nogle er sendt på hjemmearbejde, andre prøver på bedste vis, at få hjulene til at køre rundt.

Alle savner vi vores sociale liv og de fællesskaber vi normalt er en del af.

På arbejde og i fritiden.

Hvis byrådet mener, der er penge på kistebunden, som ikke betyder besparelser i de efterfølgende budgetlægninger, så lad dem da endelig komme os alle til gavn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg håber dog også, at selv om et kommunalvalg nærmer sig, at byrådet husker, der kommer en tid efter coronapandemien, hvor alt det forsømte, udskudte og belånte skal indhentes og betales.

Ingen kender hverken de økonomiske eller menneskelige konsekvenser.

Regningen, tror jeg, kan vise sig at blive meget, meget stor.

Hvis jeg bliver stemt i byrådet, tager gerne opgaven på mig, men gør det nu ikke mere økonomisk besværligt end det behøver at være.

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Sønder Havnegade bliver hygge- og gågade fra 13. juni

1. maj 2024 Politik

Teknik-, By- og Boligudvalget godkendte på deres møde den 1. marts 2022, at Sønder Havnegade lukkes for kørende trafik hele døgnet alle ugens dage i hele juli og august måned, hvert år fra 2022. Årets efter var der enighed om at lukke gaden for bilerne to uger tidligere. ”I Teknik, By og Boligudvalget var vi […]

Læs mere...