Debatindlæg: Det er vigtigt at have velfungerende MGK-uddannelser i Sønderborg

9. juni 2021 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester skriver:

Sønderjyllands Symfoniorkester ser med stor bekymring på et forslag fra Statens Kunstfond om at centralisere pengene til de musikalske grundkurser, MGK. Disse kurser har hidtil sikret adgangen til musikalsk talentudvikling i områder, hvor man ikke har anden mulighed for at modtage formaliseret konservatorieforberedendeundervisning.

MGK-tilbuddet blev oprettet i Holstebro i 1976 med det formål at uddanne musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv og også forberede talenter til optagelse på musikkonservatoriet eller en anden videregående musikuddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden er der blevet opbygget et stærkt forgrenet netværk af MGK-tilbud udenfor de store byer, hvor man ikke i forvejen har mange alternativer til MGK eller musiske miljøer omkring eksempelvis musikgymnasier, amatørorkestre, private talentskoler mv.

Siden 2014 har MGK Syd udgjort et konkret bindeled imellem Sønderjyllands Symfoniorkester og unge musikalske talenter fra landsdelen. Det sker for eksempel i kraft af årlige workshops med nuværende MGK-elever og med tidligere elever, som er kommet videre som studerende på et musikkonservatorium, som solister.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samarbejdet “MGK Praktik i Sønderjyllands Symfoniorkester” er således med til at videreudvikle lokale musikalske talenter og forbedre deres muligheder for at skabe sig en karriere inden for musikken.

I årene 2014-2021 er over 70 procent – 41 ud af 57 – af eleverne på MGK Sønderborg gået videre med en musikfaglig uddannelse – oftest på et af de danske eller udenlandske musikkonservatorier. MGK Syd øger således antallet af talenter fra landsdelen, der optages på konservatorier, betragteligt. Og samtidig bidrager det til at synliggøre Sønderjyllands Symfoniorkester både direkte og indirekte, blandt andet i kraft af det øgede optag ved konservatorierne af elever fra landsdelen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderjyllands Symfoniorkester ser desuden MGK Syd og i særdeleshed MGK Sønderborg, som et mindre, men væsentligt, aktiv i tiltrækningen af tilflyttere til landsdelen. Således har forældre ofte klare forventninger og krav til, hvad deres børn kan tilbydes i fritiden – herunder musikundervisning. Og med et stærkt musikmiljø og elevernes styrkede musikalske ballast bliver det også lettere at tiltrække musikere og musikundervisere til landsdelen.

Vi skal således på det kraftigste opfordre til, at Statens Kunstfonds forslag om at centralisere midlerne til MGK-uddannelserne tages af bordet, således at den succesfulde musikalske talentudvikling kan fortsætte – også uden for de større byer.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...