Debatindlæg: Det sku’ være så godt og så er det faktisk skidt

14. juni 2021 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Bo Vistisen, Augustenborg, skriver: 

De færreste af de 1374 andelshavere i Augustenborg Fjernvarme ved, at de faktisk er rige! Det er fordi, de ejer Augustenborg Fjernvarme A.m.b.a., et meget veldrevet bruger forening med et registreret aktieselskab.

Det er lokalt forankret siden 1954 og det har givet dem billig varme i mange år.

De mange fjernvarmebrugere i Augustenborg er en slags aktionærer, de ved bare ikke rigtig, hvor meget deres aktie er værd. Men da der stort set ikke er nogen gæld i selskabet, er det ligesom at eje et hus uden gæld. Ved salg er det penge lige ned i lommen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mindst 25.000 kroner skattefrit, hvis bare kassebeholdningen alene skulle deles ud. Hertil værdien af hele det ledningsnet, der er bygget op og ikke mindst værdien af deres fjernvarme abonnement, som de jo er ‘stavnsbundne’ til. For alt er betalt og afskrevet.

.Noget gik helt galt i 2019, hvor den mangeårige formand Mogens Elmvang kuppet ud. Han havde ellers næsten gjort det til sin livsopgave at servicere borgerne med billig varme og med så lidt gæld som muligt. Men nogen havde andre planer. Folk fra Sønderborg havde forset sig på lille veldrevne aktieselskab. Ligesom de havde gjort det i Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er stort set ingen gæld – men 25 millioner på kistebunden og 1374 abonnenter og meget få aktive stemmer styrer foreningen. De vil have deres penge og deres fjernvarme abonnementer! Så billigt som muligt! Og planerne er da også lagt og dokumenterne er udarbejdet af nogle af vores bedste jurister. Planen er nemlig, at få deres tilsagn til at forære det hele væk.

Ja, man er så fræk, at aktionærerne får endda lov til at betale 2.250 kr. for at komme ind under Sønderborg Fjernvarme. De har en derimod en gæld på vistnok 800 millioner som de 1374 abonnenter nu får lov at hæfte solidarisk med om. Det nye firma skal i fremtiden skal hedde Sønderborg Varme. Det kaldes at fusionere, hvorved en af parterne opløses.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som regel har man i foreninger en paragraf i vedtægterne, der ved nedlæggelse af selskabet sikrer, at midlerne skal tilfalde aktionærerne. Så her forsøger man samtidigt med, at man får tilsagn om sammenlægning med Sønderborg Fjernvarme, at lave en – næsten skjult – vedtægtsændring, der fratager aktionærerne denne ret. En lille ændring – en helt ny paragraf 10.4  i ”De nye vedtægter” –  der overfører alle værdierne til Sønderborg Fjernvarme, der så lukker et tomt selskab, hvorved aktionærerne intet får.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt dette er fuldt legalt og det sker torsdag den 24. juli kl. 19.30 i Augustenborghallerne. Kun én ting – næsten et mirakel – kan forhindre dette. Hvis ikke de 1374 møder op og stemmer nej til sammenlægningen, så har de tabt deres penge og indflydelse for evigt.

Den 2. juni indkaldte bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling, hvor kun 70 aktionærer mødte op og her blev sammenlægningen halvt vedtaget. Men for at franarre de 1374 aktionærer deres penge, skulle der minimum være 688 aktionærer tilstede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en forfærdelig dårlig aftale for de 1374 aktionærer, der ikke tålte at blive vist frem på den ordinære generalforsamling, som ifølge vedtægterne skulle have været afholdt senest tre måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskabet for 2020 lå færdig og underskrevet 16. februar. Så bestyrelsen var i rigtig ond tro ved at udskrive ekstraordinært generalforsamling den 2. juni. Der var næsten tale om et bevidst kup.

Og det kan I, kære læsere, så tænke lidt over – særligt hvis I er fjernvarmebrugere i Augustenborg og dermed aktionærer.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...