Debatindlæg: Enhedslisten er klar til at lægge landbrugsjord om til natur

6. marts 2021 Sønderborg Skrevet af: Redaktion

Spidskandidat Asger Romme Andersen, Enhedslisten, skriver:

I Sønderborg Kommune omtaler vi ofte os selv, som nogen der går foran, når det kommer til at tage sig af naturen. Desværre holder det flotte selvbillede ikke til en sammenligning med Danmarks øvrige kommuner. Sønderborg Kommunes natur trækker faktisk gennemsnittet ned.

I det nye naturkapitalindeks, der viser kvaliteten af naturen i Danmark, indtager Sønderborg kommune en kedelig plads som nummer 83, når man ser på hele kommunens areal. Hvis man kun ser på naturområdernes biodiversitet, så kravler kommunen ‘op’ som nummer 72.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi ligger altså og roder omkring den nederste fjerdedel af kommuner med den ringeste natur i Danmark. Kommunen har faktisk en velmenende kommuneplan med stor fokus på alt det gode, der er sket og som man gerne vil gøre for naturen. Problemet er tilsyneladende ikke manglende ønske om skøn natur. Men især bliver vores natur – på trods af intentionerne – ved med at være præget af alt for meget konventionelt landbrug med for lav naturkvalitet.

I Enhedslisten er vi indstillet på at skabe plads til mere vild og sammenhængende natur, plads til overdrev med store græssende dyr og forbedrede levevilkår for de sårbare og truede arter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kræver, at vi er klar til at omlægge større landbrugsarealer til vild natur.

I Sønderborg Kommune bør vi løfte vores del af ansvaret for Danmarks natur til gavn for både dyr og mennesker.

Hvis vi ikke kan være de bedste, så lad os i det mindste være gennemsnitlige.

19. marts 2024 112, Sønderborg

Politiet på knallertjagt

19. marts 2024 112

Mandag aften ved 21:30-tiden var politiet på jagt efter en knallertkører, som ikke ville stoppe, da de gav tegn til, at det skulle han. “På Augustenborgvej – i nærheden af Bauhaus – ser en politipatrulje to knallerter komme kørende og den ene var uden lys. Betjentene gav tegn til, at knallerterne skulle standse, men de […]

Læs mere...