Jørgen Jørgensen, SF, skriver:
Hvis nogen bliver trætte af politikerne, er det forståeligt. Specielt når de ikke forklarer, hvorfor de handler som de gør. Demokrati handler ikke om magt, til at gøre lige hvad man har lyst til. Demokrati er samtale, således defineret af salige Hal Koch. Derfor er det også enormt skuffende, at der ikke før den politiske beslutning om flytning af Genforeningsstenen i Nordborg, har været en demokratisk samtale mellem politikerne og borgerne.
Mandag morgen vågnede nordalsingerne op til at deres genforeningssten var flyttet. Det har jeg i anden sammenhæng kaldt et overgreb. Særlig var man i Nordborg sangforening, i daglig tale mandskoret, meget forundret. Og med god grund.
Det var sangforeningen der for 100 år siden, hentede stenen ved Pøl strand, og rejste den på Løjtertoft foran den daværende sparrekasse. Da sparrekassen flyttede, blev stenen flyttet over på den anden side af vejen, og placeret foran Nørherredhus. Efter det nedbrændte, og Mads Clausen delvist finansierede en nyopførelse, fulgte genforeningsstenen med. I alle årene har der været et tæt historisk sammenhæng mellem Nørherredhus og genforeningsstenen. I alle årene har Nordborg sangforening vedligehold og plejet stenen. Så sent som sidste år blev den igen vasket ren for alger og fik malet inskriptionen op af sangforeningens medlemmer.
Med den 100 års historie står det vel klart for alle, at Nordborg sangforening har et ejerforhold til genforeningsstenen. Inskriptionen på stenens bagside lader ingen tvivl ude, her står:
”Sangforeningen og danske beboere lod stenen rejse”.
Sangforeningen blev som ejer ikke spurgt. Befolkningen blev ikke hørt. En åbenlys historieløs anonym borger tages som indtægt for beslutningen. Det er bare ikke i orden, at beslutte noget der er hjerteblod og værdifuld for så mange, uden at inddrage de berørte. Stort ville det være hvis politikerne nu åbent erklærede, at de har taget en forkert beslutning på et uoplyst grundlag.
Der er kun en løsning på skandalen, genforeningsstenen skal flyttes tilbage, hvis Nordborg sangforening ønsker det. Hvilket jeg håber de gør. Det er deres sten. Som de deler med os andre, der værdsætter den kulturarv som genforeningsstenen er.
