Debatindlæg: Hovedpinepatienter må kunne få en meget hurtigere behandling

17. marts 2021 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådsrådsmedlem Karsten Fogde, SF, skriver: 

Ikke alene kæmper mange med fordomme om, at det nok ikke er så slemt – eller at det bare er en kvindesygdom – og mange kan have svært ved for eksempel at fastholde et arbejde på grund af mange sygedage. Men borgerne kæmper også med ufattelig lange ventelister på behandling.

I runde tal har vi 162000 borgere, der kæmper med hovedpine, alene her i Region Syddanmark.

3 procent af den danske befolkning har kronisk hovedpine. Det vil sige, at patienterne har hovedpine mere end 15 dage om måneden.

Artiklen fortsætter under annoncen

5 procent af alle besøg hos praktiserende læger drejer sig om hovedpine og 14 procent af alle sygedage skyldes migræne.

Hvert år koster migrænebehandling 420 millioner kroner og samtidig 1,2 milliarder i tabt produktion. I Region Syddanmark alene svarer produktionstabet til 252 millioner kroner.

Er du henvist til det nationale hovedpinecenter i Glostrup er ventetiden to år. Den lokale ventetid på hovedpineklinikkerne i både Esbjerg og Odense er omkring seks måneder begge steder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skal du have den nye og meget lovende CGRP medicin, som kan hjælpe folk med kronisk migræne, skal du først igennem to andre mediciner, før du kan komme til udredning for en medicin, som hjælper 60procent af dem, der er så heldige at få lov til at modtage denne medicin – og er en medicin med færre bivirkninger.

Ventelisterne er altså lange – og vejen til at få den rette hjælp kan være lang. Har man hovedpine, eksempelvis migræne, så er det ulideligt at vente, og lang transport er en nærmest uoverstigelig barriere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det må vi simpelthen kunne gøre bedre, både af hensyn til den enkelte hovedpinepatient, men også set i et samfundsøkonomisk perspektiv.