Debatindlæg: Hvad er Netværksgruppen for Augustenborg?

26. april 2020 Augustenborg

Bo Vistisen, Storegade, Augustenborg, skriver:

I Augustenborg har husstandene lige modtaget det postomdelte Sport&Fritid og der kan man læse, at Hertugbyens Bevaringsforening har et indlæg om den ny masterplan, hvor foreningen annoncerer, at de gerne vil involveres i udarbejdelsen af planen. Det skal ske gennem en nyoprettet gruppe: ”Netværksgruppen for Augustenborg”, der tilsyneladende skulle repræsenterer 13 foreninger i byen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så er det lige jeg tænker: ”Hvad er nu det?”

Har vi ikke allerede en veletableret forening hertil?

Hertugbyens Udviklingsforum har i de seneste par år, gennem offentlige møder og ide grupper, forsøgt at få åbenhed og kontakt mellem interesserede foreninger og personer om mulige fremtidsperspektiver for Augustenborg. Ja, det er faktisk nået så vidt, at foreningen har udarbejdet og leveret et indledende bud den såkaldte minimasterplan, bestilt af Sønderborg Kommune.

Hvad er denne ”Netværksgruppe for Augustenborg”?

Har I hørt om den før?

Ifølge indlægget har gruppen ”.. allerede har taget kontakt med kommunen for at starte et tæt samarbejde om udviklingen af masterplanen”.

Og hvem står bag denne Nætværksgruppe?

Hvad er det det lige de kan levere, uden offentlig debat, som Hertugbyens Udviklingsforum totalt har misset?

Er det bare en variant af AFF, den hedengangne: ”Augustenborg Fælles Foreningsråd”, som blev vejet i 2019 og fundet for let?

Ser man på personerne bag, så er det de samme, som tegner Hertugbyens Bevaringsforening og Hofrådens Hus I/S. Det er jo smart! For netop lige der sidder deres ægtefæller også som centrale bestyrelsesmedlemmer. Er det helt tilfældigt eller er det ægteskabelig inhabilitet?

Lugter det for meget af politik?

Ja, kære læser, det er op til dig at afgøre?

Jeg vil bare nævne, at fakta måske vil fortæller os, ifølge indlægget, at Sønderborg Kommune måske har valgt at støtte denne gruppe mennesker økonomiske med tilskud til udarbejdelse af masterplanen, frem for Hertugbyens Udviklingsforum, som har leveret varen til mini masterplanen og ikke har personsammenfald tilbage til beslutningstagerne.

Man må forvente at masterplanen bliver sendt i høring i hele byen, så foreninger og borgeres input bliver hørt. Det vil være helt utilladeligt, hvis offentlige penge uddeles på denne måde.

Det er helt uhørt, at man kan kører sådan rundt med byens borgere og interessegrupper.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk