Debatindlæg: Hvilke indsatser skal kommunen støtte?

28. januar 2021 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Niels Ole Bennedsen, Socialdemokratiet, skriver: 

At der i denne tid bliver ofret og gjort en ekstra arbejdsindsat mange steder, er der vist ingen tvivl om.

Det er vigtigt, at vi holder formålet for øje – hvorfor gør vi denne ekstra indsats – ikke for berigelse eller egoistiske grunde.

Hvem ofrer mest – ja, så begynder det at blive sværere, og ikke mindst når vi taler om, hvem der skal have ekstra belønning for det.

Jeg er taknemmelig og glad for, at der bliver gjort en ekstra indsats, jeg gør det selv, hvor jeg kan, og jeg er da også positiv over for at give ekstra belønning til de personer der gør en ekstra indsat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men hvem er de?

Umiddelbart vil vi sige sundhedspersonalet i forreste linje, men hvad med kassedamen i supermarkedet?

Jeg har også hørt unge sige, at de ofrer deres livs oplevelser på efterskolen – og hvad med de mange, der ofrer deres sociale kontakt til deres nærmeste osv?

Hvis vi bliver enige om, hvem der skal en ekstra belønning / bonus, så kommer spørgsmålet – hvad og hvor meget. Skal det være penge, en ting, et ekstra efterskole ophold…..

Og de frivillige

Artiklen fortsætter under annoncen

En gruppe, der ikke bliver talt så meget om, er gruppen af frivillige. Ikke mindst lige nu alle de frivillige i foreninger der planlægger de mange sociale arrangementer, vi alle sukker efter. En gruppe, jeg mener også kræver opmærksomhed – og belønning.

Måske ikke personligt, men mere i form af garantier og sikkerhed omkring økonomi i forhold til deres arrangementer. Vi skal stå bag dem, når deres arrangementer skal op at stå igen her efter en nedlukning.

Vi skal være klar til økonomisk at støtte op, så de tør planlægge og satse igen, uden det så skal koste personlige eller foreningernes små økonomiske reserver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi mangler alle sammen de mange frivillige sociale fællesskaber, om det er i klubber, foreninger eller ved arrangementer.

Lige nu ved jeg, at der er store beslutninger, økonomiske, praktiske og etiske dilemmaer, bag de største og meget betydningsfulde arrangementer for Nordals, nemlig Fest-i-by og Nordals Musikfestival 2021 – bliver det forsvarligt og muligt at holde dem?

Uanset hvilken beslutning, der her træffes,  at holde arrangementerne eller aflyse dem – kan det vise sig at være forkert og her er det vigtigt, at vi, uanset, fortsat støtter op.

Artiklen fortsætter under annoncen

De arrangementer er meget vigtige for Nordals.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...