Debatindlæg: Kommunen ser tilsynets rapport fra Guderup Plejecenter som en frifindelse

Guderup Plejecenter. Foto: Sønderborg Kommune
Guderup Plejecenter. Foto: Sønderborg Kommune
15. april 2021 Nordborg Skrevet af: Redaktion

Tidligere byrådsmedlem, Jørgen Jørgensen, SF; skriver:

Så kom ‘frifindelsesrapporten’ fra det ekstraordinære tilsyn af forholdene på Guderup Plejecenter. I hvert fald ifølge den ansvarlige direktørs udtalelser til diverse medier. Et kig i rapporten fortæller dog en anden historie. Men spørgsmålet jeg har lyst til at stille er:

Hvor er politikerne i denne sag?

I stedet for med åben pande at gå ud offentligt og tage et ansvar for tingenes tilstand og sige hvad der skal gøres, for at de ældre kan få en værdig pleje og de ansatte nogle ordentlige arbejdsbetingelse, sender man en direktør ud for at brede tryllestøv ud over en ret kritisabel tilsynsrapport.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra rapporten

En tilsynsrapport hvor der blandt andet står:

Tilsynet anbefaler ledelsen at evaluere borgernes oplevelse af fortravlede medarbejdere og skærper sit fokus på at sikre, at alle medarbejdere anvender en professionel og respektfuld kommunikation overfor borgerne.

Tilsynet anbefaler ledelsen og medarbejderne et skærpet fokus på renholdelse af borgernes hjælpemidler.

Ikke just behagelig læsning.

Men er politikerne gået i flyverskjul?

Det er trods alt deres ansvar at skabe rammerne for, at vore ældre i både hjemmeplejen og på vore plejehjem, får en tilstrækkelig og kvalificeret pleje og omsorg. Og det er politikernes ansvar, at de ansatte har forhold, der gør dem i stand til at yde den optimale pleje og omsorg. Det synes at være en mangelvare.

Artiklen fortsætter under annoncen