Mikkel Blønd Vestergaard, Konservative, skriver:
I sidste uge ophørte samarbejdet mellem Sønderborg Kommune og Danske Diakonhjem indenfor ældreplejen. Den officielle grund var, at prisen var for høj. Det er sikkert rigtigt, men man kan som borger alligevel ikke andet end sidde tilbage med en nagende tvivl. Er det nu hele sandheden?
Er der også noget ideologi i det? Vi ved jo godt, at Socialdemokratiet helst vil have kontrol med borgerne i alle livets aspekter. Tanken om at staten skal regulere os fra vugge til grav er en rodfæstet besættelse i socialdemokratiets tankegods.
Men ok, jeg vælger at lade tvivlen komme borgmesteren til gode, så må vi følge udviklingen med ekstra bevågenhed.
For Konservative er ældreplejen en kernesag. Ældre skal behandles med respekt. De skal tilbydes gode tilbud, som kan sikre borgernes værdighed og livsglæde. De skal også tilbydes en meget høj grad af frihed. De skal have lov til at mestre eget liv.
Hvis en ældre borger skal til fødselsdag, skal de kunne træffe de valg de behøver, for at stå klar, med nystrøget skjorte og vandkæmmet hår på dagen. Man skal også kunne tilkøbe ydelser. Friheden til at kunne træffe valg er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne føle tilfredshed med sit liv. For konservative handler det om at sikre, at alle ældre kan få opfyldt deres individuelle behov – for vi er alle forskellige.
Over årene har de borgerlige skabt mere frihed i ældresektoren. Socialdemokratiet har altid stået tilbage på perronen og været fodslæbende. Derfor kan man ikke andet end anskue forløbet med Danske Diakonhjem med en ulmende skepsis. Er økonomien den eneste årsag eller handler det om at private aktører skal holdes ude?
