Debatindlæg: Ligesom Trump kalder socialdemokraterne kritik for ’fake news’

10. maj 2021 Debat Skrevet af: Redaktion

Folketingsmedlem Ellen Trane Nørby, Venstre, skriver:

‘Fake news’ – Trumps yndlingsbegreb hver gang han ikke kunne forsvare sin politik – og det er nu også tilgangen fra socialdemokraterne i Sønderborgs Byråd.

Det er da også en dårlig sag for socialdemokraterne, at der nu igen lægges op til at skære ned i provinsen for at give til de store byer.

Lad os tage en lignende sag fra efteråret. Centraliseringen af børnekræftområdet. Der var det også stærkt politisk pres og pres fra patienterne, som fik modarbejdet planen om at samle børnecancerområdet i København. Også dér forsøgte den socialdemokratiske regering sig med, at det bare var Sundhedsstyrelsen, der havde de planer, men efter pres måtte også den socialdemokratiske sundhedsminister sætte foden ned og stoppe centraliseringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ser vi på sagen med musikskolernes KGK-uddannelser som ligner, så er fakta, at de musikalske elever i Sønderborg såvel som i resten af Sydjylland, Midtjylland og på Sjælland i den grad vil miste den nødvendige økonomi for at udfolde deres kunstneriske talent. Kunstfonden er placeret under kulturministeren og det er ministeren og regeringen der afgør den økonomiske ramme, der er tilrådighed – det vil sige man kunne politisk forlængst have sat flere penge af til fonden, så der ikke skal skæres i provinsen for at give til de store byer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan den socialdemokratiske regering også nå endnu og som det også har fremgået af medierne, så er både SF og DF enige med Venstre i kritikken. Jeg går også ud fra, at det er derfor Erik Lauritzen er medunderskriver på den kritik og det brev som Holstebros socialdemokratiske borgmester HC Østerby står bag.

Så hvis man, som vi i Venstre, ønsker, at vi fortsat vil have et stærkt musikalsk miljø i Sønderborg og støtte til vores MGK og musikalske talenter, så kunne det være man skulle bruge sige kræfter på at kæmpe for vores MGK i Sønderborg fremfor at kravle i Trumps fodspor og råbe ’fake news’, når man har en dårlig sag.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...