Debatindlæg: Nu er der udsigt til et helstøbt Nordals

18. marts 2021 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Jesper Larsen, Socialdemokratiet, skriver: 

SønderborgNYT skrev 12. marts, at byrådet skal sende penge til Nordals og dermed går Nordals en spændende tid i møde. Masterplanen for Nordals vil smitte af på og gavne hele kommunen.

Jeg glæder mig over at Udviklingsforum Nordals har skabt en visionær Masterplan som kommer med anbefalinger til og konkretiserer muligheder for udvikling på hele Nordals, for et helstøbt Nordals.

Det er vigtigt at Nordals ses som en helhed og at de fysiske tiltag som anbefales, understøtter naturen, handelslivet, Nordals Ferieresort, kultur -og fritidslivet samt børne –og familielivet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Således gøres Nordals til et fantastisk sted at bo for os som bor her nu og for alle dem, der flytter til i fremtiden.

Med nuværende budget igangsættes syv projekter indenfor nærmeste fremtid. Disse må ses som afsæt for det videre arbejde med planens anbefalinger.

I Masterplanen ligger en langsigtet strategi, som over de kommende år vil kræve yderligere bevillinger, der er nødvendige for at omsætte planen til konkrete handlinger. Masterplanen må ikke blot forblive en plan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tak til Udviklingsforum Nordals for at kaste ‘bolden’ op i luften og til et samlet byråd og borgmesteren for velviljen til at arbejde for Nordals.

Byrådet må de kommende år fortsætte med velviljen, sørge for at spille videre og på den måde løfte Nordals.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...