Debatindlæg om biogas i Kværs: Kære politikere – kom nu ned fra træet

17. juni 2019 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Hans Jørgen Vaarbjerg, Gråsten, skriver:

Politikerne i Sønderborg er tilsyneladende kravlet så højt op i træet, at de ikke kan komme ned igen, når det handler om at godkende placeringen af et biogasanlæg ved Kværs. Kun Dansk Folkeparti har haft modet til at gå imod forvaltningens positive indstilling.

Det er ufatteligt.

Især i en tid, hvor internationale forskere bedømmer, at biogas slet ikke er på top 100 over de mest effektive klimatiltag.

Biogas risikerer i løbet af få år at være helt yt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gad vide om alle 31 politikere har været på besøg på et biogasanlæg, eller i det hele taget har nærlæst de knap 100 veldokumenterede indsigelser mod planen. Indlæg som i 186 tilfælde af forvaltningen er fejet af bordet med kommentaren:  ‘Forvaltningen indstiller, at bemærkningen ikke medfører ændringer af lokalplanforslaget’.

Nøjagtig som det er skrevet i den interne vejledning til svar, der blev lavet inden lokalplanen blev sendt i offentlighøring. Nu siger forvaltningen, at det er en fejl, at vejledningen blev offentliggjort, men tvivlen lurer. Var offentlighedsfasen en overflødig skueproces.

Artiklen fortsætter under annoncen

I sagsbehandlingen af biogasanlægget har man en klar fornemmelse af, at alt skal hastes igennem, kun for at et privat selskab kan score kassen i form af et statstilskud og for at kommunen usagligt indregner det i CO2 målet.

At kommunen får store udgifter de kommende år til vedligeholdelse af veje og nye cykelstier m.m. taler politikerne ikke om.

Vi skal passe på miljøet på en bæredygtig måde.

Ja naturligvis, men vi sidder med en fornemmelse af, at ProjectZero og målet om at være CO2 neutral i 2029 er blevet et så stort mantra, at sund fornuft tilsidesættes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg mener grundlæggende, at CO2 målet og CO2-reduktionen er både falsk og urealistisk.

Samtidig med at kommunen pålægger borgerne en masse ulemper og udgifter, øger man CO2 udledningen ved at kæmpe for øget turisme – krydstogtskibe -, øget luftfart – udvidelse af lufthavn. Altsammen for at øge omsætningen og dermed forbruget.

Det er netop vores allesammens forbrug i form af mad, tøj, energi og rejser, der giver klimaudfordringerne.

Et biogasanlæg ved Kværs vil intet gavne for verdens klima. Det kan læses i Concito-rapporten fra Danmarks grønne tænketank.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her man gør brug af livscyklusanalyser, som beskriver alle følgevirkninger af biogasproduktion. En analyseform, som ingen i Sønderborg Kommune vil høre tale om.

 

 

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...