Debatindlæg: Region Syddanmarks syge sundhedsvæsen

28. januar 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Finn Andersen fra Haarby på Fyn skriver:

Hele sundhedssystemet og navnlig ambulanceområdet er ramt af uro og ustabilitet i Region Syddanmark. Mange års politisk og administrativt kaos udmønter sig nu i et for os borgere, fuldstændig uforståelige økonomiske dispositioner.sygehus Åbenrå

Artiklen fortsætter under annoncen

På den ene side øser regionen millioner ud til gyldne håndtryk, advokatundersøgelser, andre lukrative aftaler og et elendigt ambulanceudbud. På den anden side stilles der så store sparekrav op, at det er meget svært at se plads til forbedringer, end sige udvikling, på hele sundhedsområdet.

Politikerne taler om sygehuslukninger og nedlæggelse af velfungerende afdelinger. Det nye OUH supersygehus er –  inden det er opført – også ramt af spareplaner.

På ambulanceområdet har man indgået kontrakt med hollandske BIOS, der langtfra har levet op til kontrakten og bryder den hver eneste dag med stor kvalitetsnedgang til følge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad går galt?

Hvad er det, der gør, at de politikere, vi har valgt til at gøre det bedste for os borgere, har frembragt denne situation?

Er de for dårligt vejledt af embedsværket?

Thyge Nielsen, Regionsrådet, har føling med BIOS

Thyge Nielsen, Regionsrådet, har føling med BIOS

Artiklen fortsætter under annoncen

Er de overhovedet kvalificeret og godt nok klædt på, til at have så stort et ansvar?

Er politikerne drevet af helt andre agendaer?

Det er svært at svare entydigt på, men jeg tror det er en kombination af mange elementer.

Vi må bare konstatere, at vi som samfund ikke på sigt kan leve med kaos på et så vitalt område.

Det duer bare ikke at have konstant uro på sygehusområdet og ambulanceområdet.

Personalet på de områder er hverken griske eller grådige eller for den sags skyld særligt forgyldte. Det eneste de ønsker sig, er ro om deres arbejdsplads og gode arbejdsforhold, så skal de nok løse resten uden at kny.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lyt dog til medarbejderkritik

downloadDet skal vi som samfund være taknemmelige for og ikke på alle måder prøve at ødelægge.

Kvalitetsnedgangen er desværre i fuld gang på mange områder med afgang fra fagene til følge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Løsningen ligger ikke i – som nu – at true personalet med flytning/fyring hvis de har problemer med den kvalitet, der levere, eller bliver leveret af andre.

Tværtimod skulle ledelse og politikere lytte til kritik og problemløse og kvalitetsløfte derfra.

Men hvis den evne og måske navnlig vilje mangler, så får vi et sygt system.