Debatindlæg: Sejr for vores børn Socialdemokratiets sparekniv parkeres

6. november 2019 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Folketingsmedlem Ellen Trane Nørby, Venstres børne- og undervisningsordfører, skriver: 

Det er en sejr for danske børn og familier, at Venstre sammen med andre partier har tvunget regeringen til at opgive kravet om at skære 300 millioner på de frie grundskoler. Penge som skolerne i dag bruger på trivsel og undervisning af eleverne.

Mette Frederiksen, der førte valgkamp på at være ”børnenes statsminister”, var ellers fast besluttet på at svinge sparekniven over 120.000 børn på de frie skoler. Og Friskoleforeningen vurderede, at op mod 100 skoler risikerede at lukke som konsekvens af Socialdemokratiets politik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Heldigvis har vi tvunget statsministeren til at ændre kurs. Men vi kæmper videre mod forringelserne på uddannelsesområdet.

For som finansministeren sagde, så ønsker Socialdemokratiet fortsat at skære på friskolerne. De blev tvunget til at lade være.

I Venstre har vi bekæmpet besparelserne på friskolerne. Vi ser friskolerne som et vigtigt supplement til folkeskolen. Og det frie skolevalg er både en styrke og en dansk tradition.

Vi vil sikre alle familier mulighed for at vælge det skoletilbud, der bedst passer til deres barn og familiens behov. Og vi vil ikke byde danske børn og forældre, at de skal have socialdemokratiske standard-løsninger proppet ned i halsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi ved, at for hvert barn, der går i friskole eller privatskole, er der tale om en særlig historie. Det er resultatet af et valg i den enkelte familie.

I landdistrikterne ofte, fordi der er langt til den nærmeste folkeskole.

Som et pædagogisk valg – eller fordi barnet ikke trivedes på den skole, hvor det gik i forvejen.

Arbejderens børn går på fri grundskole, direktørens børn går der, også fremtrædende socialdemokraters børn har gået der.

Bag hvert enkelt barn er der en fortælling om, hvorfor netop det skolevalg er det rigtige for barnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og hvis vi skal sikre, at det frie skolevalg er for alle, så betyder det noget, hvis forældrebetalingen stiger som følge af socialdemokraternes 300 millioner kroner besparelse. Så skabes en social ulighed, der særligt går udover børn fra familier med en svagere økonomi.

Venstre kæmper for de frie skoler. Fordi vi tager danske familier alvorligt – og ved, forældrene er de bedste til at vælge, hvad der er bedst for deres børn.

 

 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...