Debatindlæg: SFO-børn i Sønderborg har også brug for pædagoger

26. maj 2020 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Jonna Jul Gudmundsen, formand for BUPL Sydjylland, skriver:

SFO-børnene vil fremover møde færre pædagoger, hvis politikerne i Sønderborg Kommune vedtager forslaget om at reducere pædagogandelen fra 70 procent til 50 procent.

Forslaget betyder, at det kun er 50 procent af de voksne i SFO’erne, der har en pædagogisk uddannelse. Sønderborg Kommune erkender, at det vil betyde en faglig nedjustering af serviceniveauet.

BUPL Sydjylland undrer sig over forslaget, som også står i skærende kontrast til Sønderborg Kommunes visioner for vuggestuer og børnehaver, hvor kommunen har vedtaget, at 80 procent af personalet skal være pædagoger. Kommunen er altså bevidst om, at gode normeringer og en høj pædagogandel har afgørende betydning for børns trivsel og udvikling. Det gælder selvfølgelig ikke alene i vuggestuer og børnehaver – men også i SFO’erne.

Artiklen fortsætter under annoncen

De mindste skolebørn er 5-6 år, når de starter i skole. Der er i høj grad brug for pædagoger, som har de faglige kompetencer til at støtte børnene i deres nye hverdag og arbejde med børnenes sociale udvikling og i at skabe gode relationer med hinanden. Alt sammen er en forudsætning for børnenes trivsel, som igen er en forudsætning for læring.

Kort sagt kan det koste dyrt på SFO-børnenes trivsel, hvis der ikke er nok pædagoger til at spotte og tage hånd om de udfordringer, børnene møder i deres nye hverdag.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...