Debatindlæg: Tage Petersen og Stefan Lydal faldt i ‘populismegrøften’

29. april 2021 Debat Skrevet af: Redaktion

Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard, skriver:

Så blev Tage Petersen, Venstre, og næstformand i Teknik- og Miljøudvalget Stefan Lydal, DF, de første til at falde i populisme-grøften i forbindelse med Nature Energys etablering af et biogasanlæg i Kværs.

Stefan Lydal siger: “Jeg må sige at jeg som politiker står måbende på sidelinjen og oplever hvordan et prestigeprojekt, der blev tvunget i gennem byrådet, og trukket ned over hovederne på befolkningen i Kværs og omegn, nu fuldstændig sejler”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stefan Lydal var selv med til borgermøde i Kværs og til mødet på Rådhuset med Nature Energy. DF bakkede op om anlægget indtil folketingsvalget 2019, hvor de forsøgte at vinde stemmer ved at vende på en tallerken. Det lykkedes ikke – de fik ikke Jan Callesen i Folketinget.

Nu er der igen et valg i udsigt, denne gang i kommunen, og nu prøver DF igen at score nogle billige point ved at stille sig op ved håndvasken. Det lykkes nok heller ikke denne gang – det er borgerne i Sønderborg kommune for kloge til!

Artiklen fortsætter under annoncen

Stefan Lydal står ikke på sidelinjen og har ingen grund til at måbe. Som næstformand i Teknik- og Miljøudvalget er han direkte involveret og har haft alle muligheder for at spørge ind til og påvirke sagen, men det er først nu, hvor valget nærmer sig, at han melder sig, ovenikøbet ved at angribe forvaltning og embedsmænd. Alle ved, det er god tone ikke at angribe en forvaltning, der ikke kan forsvare sig.

Også Venstre melder sig lige pludselig med voldsom kritik. Ellen Trane Nørby taler om ’graverende fejl’, Tage Petersen mener, at processen har været kritisabel og at ’alt skal på bordet’.

Artiklen fortsætter under annoncen

I en stor annonce mener byrådskandidat Ingrid Johannsen og Venstre at ’en skandale er under opsejling’. Hvad er det, der er kritisabelt i processen og hvad er det borgmesteren holder skjult under bordet?

Hvad er det Venstre insinuerer?

Tage Petersen er ovenikøbet medlem af Teknik- og Miljøudvalget og har været dybt involveret under hele forløbet. Han har hidtil ikke haft problemer med processen eller kvaliteten i sagsbehandlingen.

Det er ærgerligt at der sker fejl, men det er groft at insinuere at der bliver manipuleret med sagsbehandlingen i Teknik- og Miljøforvaltningen. Tværtimod foregår alt i fuld åbenhed, hvad både Stefan Lydal og Tage Petersen udmærket er klar over.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...