Debatindlæg: Tak til Nordborg Sangforening

31. oktober 2020 Debat Skrevet af: Redaktion

Jørgen Jørgensen, SF, skriver:

En tak til Nordborg Sangforening for trofast pasning og pleje af vores genforeningssten gennem 100 år.

Et flertal i Byrådet har nu bestemt, at Genforeningsstenen i Nordborg skal forblive på dens nuværende placering. Demokratiet har talt, og det har jeg selvfølgelig respekt for. Men derfor behøver jeg ikke at være enig i beslutningen.

Det er jeg heller ikke.

”Det er fælles kulturarv og ingen har ejendomsretten til en mindesten”, sagde  Teknik- og Miljøudvalgets formand, Aase Nyegaard på Byrådsmødet. Det er ganske rigtigt, men det er altså også noget, der hedder moral og respekt for traditionerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

En 117 år gammel sangforening, oprettet som et kulturelt værn mod fremmed herredømme og dominans, har sat en ære i at rejse og gennem næsten 100 år vedligeholde en genforeningssten.

Tæller det ikke?

Åbenbart ikke, derfor en tak til sangforeningen her på falderebet.

En ting er, at sangforeningen ikke er blev hørt, hvilket Aase Nyegaard og byrådsflertallet ærligt har beklaget, og respekt for det. Men respekten rakte ikke til, at man også respekterede traditionen og historien bag stenen – og Sangforeningens udtalte ønske om at få stenen flyttet tilbage på sin rette plads.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordborg sangforening har ganske vist ikke et juridisk ejerskab til stenen, men ingen kan være i tvivl om at Sangforening havde både et moralsk og historisk ejerskab til genforeningsstenen.

Det er nu taget fra foreningen og Byrådet har med deres beslutning valgt at overtage stenen.

Man har dermed påtaget sig en forpligtigelse til, de næste 100 år, at varetage stenens ve og vel og pleje på samme dedikerede måde, som Nordborg Sangforening har gjort det de foregående 100 år.

Det bliver spændende at se om Byrådet er sig det ansvar bevidst.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Der skal bygges boliger på Materialegårdens grund på Skovvej

23. april 2024 Erhverv

Hele matriklen på Skovvej 2 og 4 i Sønderborg bliver nu sendt i genudbud af Sønderborg Kommune. Området er blevet ledigt, fordi kommunens materialegård er flyttet til Drift og Beredskab Sønderborg på Ingolf Nielsens Vej. Arealet ligger ved grønne områder, villagrunde og rækkehuse. Området er på knap 36.000 kvadratmeter, og der er mulighed for at […]

Læs mere...